Smartlog v3 » Fru Olsen » Ude godt, hjemme bedst
Opret egen blog | Næste blog »

Fru Olsen

...maler med den brede pensel

Ude godt, hjemme bedst

29. Jul 2010 16:40, Fru Olsen

Så er vi landet herhjemme igen. Det har været en god campingferie. Vi har været i det sydfynske og oplevet lidt af hvert bl.a. Egeskov Slot og vagtlægen og en praktiserende læge i Svendborg. Emma lagde ud med skyhøj feber og halsbetændelse allerede om mandagen (i sidste uge), men podningen var negativ, og dermed ingen medicin. Onsdag var det værre og hendes hals var halvt lukket af mandlerne og så måtte vi en tur forbi en læge. Denne gang var den "god" nok, og så kæmpede vi ellers en brav kamp om at få hende til at tage sin penicillin. Det lykkedes til sidst med yoghurt, og nu er hun tip-top frisk igen.

Denne uge har vi været i Sønderjylland hvor vi har set toppen af Gråsten Slot, været i Danfoss Universe og så har vi selvfølgelig også været syd for grænsen og handlet en smule. Men vejret dernede var ikke særligt indbydende, og campingpladsen var ikke særlig hyggelig, så vi besluttede at vende næsen hjem et par dage før tid. Det er jo det dejlige ved camping, man bestemmer helt selv.

Godt nok er det dejligt at være på camping og få oplevet noget, samtidig med at man får slappet af. Men det er sørme også dejligt at komme hjem i vante omgivelser igen.

Kommentarer

  1. Ria
    29. Jul 2010 18:56
    1

    Velkommen hjem :)

    Og åh ja, vi kæmpede også en brav kamp med medicinen, da vores søn "lagde sig" med halsbetændelse i foråret. Efter et par gange valgte jeg også at blande det med yoghurt, men han nægtede stadig! Så tilbød jeg - som den gode mor og forhandler, jeg jo er - at smage på det. "Hvor slemt kan det være?" tænkte jeg. "Man kan sikkert ikke smage det, når det er blandet med yoghurten"... JEG VAR LIGE VED AT KASTE OP! Og det selvfølgelig foran ungen, der klart nok ikke blev overbevidst om, at det dér med medicin slet ikke er så slemt. Altså...
    Men efter et par dage, indså han dog, at det var et nødvendigt onde, og spurgte endda efter medicinen hver dag, efter det hele var overstået :)

  2. Heidi (Fru Olsen)
    29. Jul 2010 21:16
    2

    Ria - Vi blandede ikke den knuste penicillin-tablet i yoghurten. Jeg tog en lille skefuld yoghurt og dryssede pulveret over og lagde et par klatter yoghurt ovenpå igen. Og derefter en masse vand og juice at skylle efter med. Så gled det ned uden at hun smagte det alt for meget. Men derudover var hun nødt til også at have pamol brusetabletter, for at få feberen ned, og det var endnu en kamp. Men da hun først havde fundet ud af, at medicinen virkede, så gik det forbavsende nemt. Og nu er vores mål, at hun får lært at sluge piller, for det er altså 1000 gange nemmere. ;o)

Fru Olsen
Fru Olsen

« August 2017 »
MTWTFSS
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031 

Tags

Relaterede