Smartlog v3 » Fru Olsen » Skid da lige grønne grise
Opret egen blog | Næste blog »

Fru Olsen

...maler med den brede pensel

Skid da lige grønne grise

6. Aug 2010 21:58, Fru Olsen

I dag har vi været i Djurs Sommerland. Det er mindst 100 år siden jeg sidst har været der, og jeg kunne faktisk ikke genkende noget som helst fra dengang. Der er sket en masse på dén front. Dengang kan jeg huske de havde vandrutsjebanen og trambolinerne og en cykel-svane eller to på søen. Selvfølgelig var der mere, men det er slettet fra min hukommer.

Vi lagde hårdt ud i dag. Lige på og hårdt, ingen kære mor her. Vi skulle simpelthen op i Piraten. Klik på linket og se hvad jeg så i dag. Jeg sad også i forreste vogn, med udkig liiige ned i skinnerne. Og foooork hvor var det skræmmende. Jeg havde nærdøds-oplevelser et par gange kan jeg huske. Men den var sjov, helt sikkert, og jeg har ikke fortrudt min tur i den, og jeg kan også godt forstå den er kåret som den 6. bedste rutsjebane i verden i 2008. Det er fortjent. Så hvis du er til de lidt vildere forlystelser, så skal du helt klart tage en tur i Piraten. Det er 1 minut med knald på lige fra start til slut.

Og ellers har pigerne hygget sig. De har prøvet alle de ting de ville og måtte. Vi har fået noget godt at spise og vi har gået jeg ved ikke hvor mange skridt, på kryds og tværs i hele parken. Det er bestemt ikke sidste gang vi kommer der, og vi har aftalt at næste gang, så tager vi madkurven - eller rettere køleboksen - med derover og så finder vi ét af alle de dejlige steder med borde/bænke rundt om i parken. Det kunne være så hyggeligt.

Nu sover pigerne sødt og godt i deres seng. Vi kommer sikkert også til at sove godt i nat efter alle vores vilde, våde, sjove, hyggelige, tænderskærende og afslappede ture i diverse forlystelser i dag.

God fredag aften til alle.

 

Kommentarer

  1. Anita
    6. Aug 2010 22:43
    1

    Det var det sygeste pis, jeg nogensinde har prøvet! Ikke engang det frie fald var ligeså vildt :-D

    Tak for en kanon hyggelig og supersjov dag :-)

  2. Heidi (Fru Olsen)
    7. Aug 2010 07:26
    2

    Anita - Det var også det sygeste jeg nogensinde har prøvet, men jeg har jo heller ikke prøvet det frie fald, og kommer heller aldrig til det. ;o)

    Og selv tak. Vi hyggede og morede os gevaldigt. :o)

  3. Merete
    7. Aug 2010 08:21
    3

    Puha, jeg blev dårlig bare af at se videoen :-/

  4. Heidi (Fru Olsen)
    7. Aug 2010 12:39
    4

    Merete - Ja, den er ikke helt for sjov, og bestemt ikke for sarte sjæle. ;o)

Fru Olsen
Fru Olsen

« December 2017 »
MTWTFSS
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Tags

Relaterede