Smartlog v3 » Fru Olsen » Måske 9. og sidste katteliv
Opret egen blog | Næste blog »

Fru Olsen

...maler med den brede pensel

Måske 9. og sidste katteliv

12. Aug 2010 07:09, Fru Olsen

Abel kom hjem tidligt i morges, haltende. Det var faktisk Emma der opdagede det, for han var gået ind på hendes værelse og havde vækket hende, og så kunne høre på hans skridt, at han haltede voldsomt.

Han kan slet ikke støtte på højre bagben, og der er også et sår på undersiden af det. Der er ingen tvivl om, at han er blevet kørt over af enten en bil eller en knallert, for han er smurt ind i olie i hovedet og lidt på halen.

Stakkels misse-mis. Han klagede sig højlydt, og han havde mange smerter, det var tydeligt. Men når jeg snakkede med ham begyndte han at spinde som han plejer, og jeg kunne se at han vidste vi ville hjælpe ham.

Nu er planen at dyrlægen skal kontaktes. Jeg tror de beholder ham for at røntgenfotografere ham under bedøvelse, og så finder vi ud af senere om det er slutningen på hans 9. liv, eller om han kan reddes uden alt for mange gener.

Jeg krydser fingre og beder en lille bøn for at alt bliver godt igen. Vil du hjælpe mig?

UPDATE:

De har beholdt ham omme ved dyrlægen for at røntgenfotografere hans ben, og hvis de ikke ringer til os, så kan vi hente ham igen kl 14.

Men jeg er rystet over at dyrlægen mente han havde været oppe og slås med en anden kat. Så sagde jeg til ham, at katten helt sikkert havde været oppe og slås, men at det nok var en bil, for han havde olie over det hele. Doooh, siger jeg så bare...

Kommentarer

  1. Catarina
    12. Aug 2010 07:24
    1

    Jeg krydser finger og ønsker det bedste for Abel. :)

  2. Anita
    12. Aug 2010 11:03
    2

    Jeg får det sgu helt skidt, når Abel har det skidt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan jeg kommer til at reagere, den dag han ikke kan mere, den gamle hankat.

    Jeg har aldrig før haft det sådan med et dyr. Aldrig!

  3. Kirstn
    12. Aug 2010 13:35
    3

    Stakkels Abel.
    Vi krydser fingre og hvad vi ellers har at gøre med for ham.
    Hilsen Kirsten, Benjamin, Lillemis og Katinka

  4. Maria Jensen
    12. Aug 2010 20:50
    4

    *SUK* den slags forællinger flår hul i et katte elsker/ejer hjerte.
    håber det bedste

Fru Olsen
Fru Olsen

« May 2017 »
MTWTFSS
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031 

Tags

Relaterede