Smartlog v3 » Fru Olsen » Kartoffelmos og gamle minder
Opret egen blog | Næste blog »

Fru Olsen

...maler med den brede pensel

Kartoffelmos og gamle minder

8. Aug 2009 19:37, Fru Olsen

Aftensmaden var min mor så flink at lave til os i dag. Millionbøf og kartoffelmos. Uhm. Og søster og Kevin kom også derhen. Hyggeligt. :o)

Der blev drøftet alt lige fra mærkelige personligheder, underlig opførsel som voksen, arvelige sygdomme og så kom de gamle billeder frem fra gemmerne. Vi grinede og måbede over hvordan tingene var dengang. Og flere gange kunne man høre; "kan du huske dén dér...?" Og flere gange blev der svaret; "guud ja" eller "ja, og når man kørte fingeren hen over den sagde det brrrr" eller "ja, og den lugtede helt speciel". Det er da nogle underlige ting man kan huske fra dengang.

Den eneste genstand vi har tilbage fra dengang er et sæt babysengetøj. Knaldrødt med sjove dyr på. Vi har selv sovet med det da vi var små. Min søsters børn har sovet med det og mine børn har sovet med det. Det er blevet forstærket langs kanter og hjørner, men ellers fejler det ingenting. Det er ikke blegnet eller noget. Og vi håber da at vores børns børn også skal sove med det engang. ;o)

Nu skal pigerne snart i seng, og så vil jeg sætte mig godt tilrette i de bløde lædermøbler og nyde en aften i mit helt eget selskab. Manden er nemlig på job, og det er nu også godt nok at få lidt alene-tid en gang imellem. Jeg tror ikke det bliver til noget med strik eller hækling. Måske er det bare tv-kigning og afslapning der står for skud i aften, hvem ved. Men du må i hvert fald have en god og hyggelig lørdag aften. :o)

 

 

Kommentarer

  1. Anita
    8. Aug 2009 20:12
    1

    Arjjj, hvor kunne jeg bare godt dyrke at sidde der i sofaen sammen med dig og bare hygge. Og snakke. Og strikle. Og se lidt TV. Og bare være. Lidt ligesom dengang min daværende mand var på langfart med militæret :-)

  2. Heidi
    8. Aug 2009 20:43
    2

    Anita - Guud ja. Så var vi sammen flere dage i træk, hvor vi bare hyggede med snolder og film og snak og masser af latter. Og vi sov i samme seng. :o) Det var sgu tider dengang, hva'? ;o)
    Jeg er også helt vild med turene ned ad memory-lane. Man kommer nemt i tanke om mange flere glemte ting når man snakker om dengang. Pludselig popper de bare op på lystavlen, både gode og knapt så gode ting.

Fru Olsen
Fru Olsen

« July 2018 »
MTWTFSS
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

Tags

Arkiv

Relaterede