Slag i slag
Ja, der er ikke så meget nyt herfra. Den ene dag tager den anden, og jeg må ærligt indrømme, at computeren ikke trækker synderligt meget i mig. Jeg gider simpelthen ikke.
I dag har vi været i Hvide Sande et lille smut. Jeg fik en pludselig indskydelse, og så var det afsted i sølv-raketten til vel nok Danmarks bedste fiskeforretning. De har i hvert fald Danmarks længste disk. Og mine tænder løb i vand ved synet af alt det lækre, friske fisk. Det skal også lige siges, at jeg bestemt ikke er den store fiske-spiser. Jeg spiser faktisk ikke fisk med ben i, for er der noget der kan få det til at vende sig i mig, så er det fiskeben. Fy-da-føj.
Vi fik købt tre røgede makreller, et stykke røget laks, lidt sennepssild og nogle fiskefrikadeller på størrelse med kanonkugler. Og det smagte fantastisk. Det er bestemt ikke sidste gang jeg kører en lille times tid for at komme til dén forretning. Der er også en fiskerestaurant, og jeg har lovet manden, at dér skal vi ud og spise en gang. ...Mig, som ikke spiser fisk. ;o)
Her er liv
Og her er faktisk også glade dage. Alting ser ikke så sort ud mere, selv om det stadig er megatræls at manden ikke har et job. Lige så træls som alt sneen, der bare ligger og ligger, og nu siger de kloge hoveder at der skulle komme mere i løbet af natten. Puh, hvor jeg bare IKKE GIDER mere sne. Det var dejligt at have sne i december måned, men nu har vi snart haft det liggende i tre måneder.
For hækkenfelt...så kom da med forår og solskin og fuglekvidder og spæde grønne blade på alle træer og buske. Lad os få lidt farve på naturen igen. Jeg er så træt af HVID efterhånden.
FORÅR, FORÅR, KOM NU FREM...
Her er stille
Bloggen er en smule stille for tiden. Jeg ved ikke præcist hvorfor, men måske hænger det sammen med mandens manglende job, manglende indtægt og frygten for hvad tiden må vise. Er der overhovedet jobs at få? Og hvordan bliver det så med arbejdstider, og hvad med aflevering og afhentning af børnene? Hvordan kommer det til at se ud med campingvognen og for den sags skyld bilen? Er der en kamel jeg bare IKKE kan sluge, så er det "at-skulle-sælge-bilen-og-få-en-ældre-og-billigere-bil"-kamelen.
Jeg tænker også på, at vi er blevet tilbudt at tage med til Tyrkiet i maj måned, men nu ved vi ikke om vi har råd til det. Eneste udgift er dog kun flybilletterne og maden, men hvis vi kun har én indtægt, så må vi nok takke nej. Desværre, for vi har faktisk glædet os til det længe. Og hvad med sommerferien? Vi havde tænkt os at køre sydpå med campingvognen, men hvem ved om dét bliver til noget.
Der er så mange ubesvarede spørgsmål hængende i luften og så megen tvivl om hvor man egentlig står rent økonomisk, og lige nu fylder det meget i mit lille hoved. Det kværner rundt og rundt og rundt. Jeg må prøve at fokusere de få lyspunkter...eller det eneste lyspunkt ved mandens arbejdsløshed, nemlig at han kan aflevere dem senere om morgenen og hente dem tidligere om eftermiddagen.
Jordskælv i lille Danmark
Her til morgen fandt jeg ud af, at der har været et jordskælv ud for Agger. Okay, siger jeg så bare. Det har jeg ikke mærket noget til, og jeg plejer ellers nok at registrere uvante lyde og bevægelser.
I formiddag snakkede vi med en bekendt, som også nævnede jordskælvet. Og da vi så kom til at tænke lidt over det, så kan jeg godt huske at der var et par besynderlige lyde lige omkring tidspunktet for jordskælvet i aftes. Det lød lidt som om der var nogen der baldrede ind i væggen på et af værelserne. Det kunne jo sagtens være fordi, at huset har sat sig en lille smule i soklen på grund af rystelserne.
Mærkede du noget til skælvet i aftes?
Nyt garn på pindene
Så er Emma's bolero langt om længe blevet færdig. Den er slet ikke blevet så god, som jeg havde forventet. Ribkanten måtte jeg skippe. Desværre, for det var det mest charmerende ved trøjen. Nu ligger den til tørre, og forhåbentlig hjælper det på kanterne, der ruller rundt for et godt ord.
Nu er jeg i gang med en gang Geil. Nemlig Frit Slag. Det er et spændende stykke strik, og jeg glæder mig til jeg kan alle de forskellige pinde udenad i hovedet. Men det er ikke specielt svært, når man lige har fået det vist en enkelt gang. Og der er ikke en masse tællen hele tiden. Det skal såmænd nok blive godt, tror jeg. Farven jeg har valgt er en slags æblegrøn, dog ikke så grøn som jeg gerne ville have haft den, men det er okay.
God fredag derude.
Operation Påskeglad
Så er vi i gang igen. Det er den hyggeligste tradition jeg længe har kendt til.
Hvis du ikke allerede er meldt til, så synes jeg du skulle gøre det fluks. Du kan læse om reglerne her. Og det er ikke et krav at have en blog for at være med. Sæt i gang! :o)
Hyggelig onsdag
Dagen i dag har stået i børnenes tegn. Vi har tilbragt det meste af dagen i Herning, hvor de først malede en maske hos Panduro Hobby. Og dernæst spenderede vi rum tid i centeret, hvor de kunne få gaver her og mad og drikke der, og de kunne tilmed tilbringe en time i legelandet på første sal. Alt sammen for sølle 35 kroner.
Vi har slappet af og hygget os, alle sammen. Vi har taget den med ro og nydt at vi alle var i strålende humør. Det kan ellers godt være svært at holde humøret oppe i disse dage, for umiddelbart er der ingen jobs på bedding til manden. Vi kniber ballerne sammen, sparer hvor vi kan og prøver at se lyst på tingene. Vi har ikke givet op endnu, sådan er vi nemlig ikke. Men derfor kan humøret godt dykke helt ned i kulkælderen, og det skal der også være plads til, bare det kommer op igen.
Og med hensyn til Emma's bolero, så går det fremad. Dog ikke med den helt store entusiasme, for det lader til at opskriften er lidt galt på den med hensyn til størrelse. Ærmerne er desværre blevet så lange, at der ikke bliver plads til den fine ribkant nederst. Men så må jeg hækle en lille kant af krebsemasker. Jeg ved heller ikke om der bliver plads til ribkanten langs forstykker og ryg. Nu må vi se, ellers bliver det krebse- eller muslingemasker. Og så kan jeg altid trevle det op og strikke den originale ribkant, når Emma er vokset lidt. En gang imellem er man bare nødt til at være lidt opfindsom. ;o)
Et sted i Kinas land...
...bor min gamle veninde fra folkeskolen. Det fandt jeg ud af i dag, hvor jeg tilfældigvis mødte hendes mor og storesøster på biblioteket. Jeg tog mod til mig, og spurgte om det ikke var X's søster.
Jeg har ikke set X siden folkeskolen, og jeg har ingen idé om, hvad der er blevet af hende. Jeg havde en formodning om, at hun sikkert boede i København og havde én eller anden høj uddannelse, men jeg havde sgi godt nok ikke regnet med, at hun nu bor i Kina og er forsker indenfor noget biolog-ét-eller-andet, og hendes mand er ved at starte NovoNordisk op derude et sted i Kina. Vildt!
Og nu er det så jeg ville ønske jeg var på Facebook, for så kunne jeg måske finde hende. Problemet er bare at jeg ikke ved hvad hun hedder til efternavn. Kan man godt finde folk selv om man ikke har hele navnet?
Kreativ mandag
I dag har vi (pigerne og jeg) ligget og hygget os længe i sengen, indtil sulten tvang os til at stå op. Desværre skulle manden op på arbejde, men vi sender ham mange varme tanker.
Vi vil begive os ned i byen i formiddag. Vi skal være kreative i dag. Creativshop har altid små workshops i skoleferier, og i dag kan man lave ting og sager med foam clay. Lige noget for pigerne.
Skal du også være kreativ i dag?
Minus hovedret
Her på matriklen kan vi godt være en smule omvendte en gang imellem. Som i dag for eksempel. Jeg havde bestemt at vi skulle have en tre-retters menu. Forretten er hjemmelavet lakseroulade med salat og flütes til. Hovedretten kunne jeg ikke helt bestemme mig til. Desserten er hjemmelavet vanilleis med knuste makroner og hakket chokolade "on the side".
Så i aften skal vi have forret og dessert til aftensmad. Ingen hovedret. Så den tre-retters menu blev til to, men vi bliver sikkert mætte alligevel, hvis jeg kender os ret. ;o)
Solskinslørdag
Solen har skinnet hele dagen, og jeg nyder den i fulde drag. Jeg er fristet til at snuppe en stol og sætte mig lige dér hvor solens stråler rammer gulvet, og så ellers lukke øjnene et øjeblik og drømme mig væk til sommer og kvidrende fugle.
Men jeg gør det ikke, for der er også en hage ved solen. Den afslører alt støv og fnuller på gulvene, og det ser mildest talt forfærdeligt ud. Og når man kigger ud af vinduerne, så ser man ikke ret meget andet end skidt og l... på ruderne. Men de bliver IKKE vasket før end vinteren er ovre.
Jo, solen er skam dejlig nok, hvis den altså bare ville lade være med at afsløre alt skidtet i krogene. Skal jeg vende det blinde øje til, eller skal jeg virkelig til at finde støvsugeren for at få lidt jo i sjælen?
Ulvehyl og blå mærker
Jeg lyder sikkert snart som en ulv, der tuder i vilden sky. AAUUUUUUUU... Det gør bare så nederdrægtigt ondt, når den yndige unge dame/pige borer sine fingre ned i mine arme, for at ramme liiiige dér, hvor det gør allermest ondt. Og hun er mester i det. I mandags præsterede hun sågar at give mig blå mærker på armen.
Men i dag kunne jeg mærke en bedring i min højre arm. Det gjorde ikke nær så ondt og musklerne var meget mere afslappede og bløde, i forhold til da jeg kom derned første gang. Det er godt det hjælper.
...
Det er ikke lysten der driver værket, hverken for mig eller manden. Jeg skal til endnu en omgang tortur i dag, og jeg håber ikke hun forvandler højre arm til en slap, gul og blå karklud ligesom hun gjorde med den venstre i forgårs. Og for mandens vedkommende er det ikke sjovt at møde på arbejde med en fyreseddel i hånden. Men sådan er det nu en gang, og vi må bare klø på med krum hals.
Slut, prut, finale
Så er den første bog af Jo Nesbø, "Flagermusmanden", læst og fordøjet. Nummer to, "Kakerlakkerne", ligger på sofabordet og venter.
Jeg håber to'eren er lidt mere jævn. Jeg mener, den første havde nogle døde og kedelige steder i bogen, hvor jeg flere gange var ved at falde i søvn. Forhåbentlig er det ikke noget han praktiserer i alle sine bøger. Jeg håber det bare har været lidt begynder-vanskeligheder.
Men ellers er det en god bog. God slutning, dog er der et par ubesvarede spørgsmål man sidder tilbage med som læser. Hvad skete der for eksempel med Birgitta i bogen?
Jeg kan godt anbefale bogen. Det er desværre ikke en decideret page-turner, men god alligevel.
Tortur og sjælepleje
Så er en halv times tortur hos fys'en overstået. Og puh-ha, det trækker tænder ud. Det var værre denne gang end sidste gang. Det gjorde så ondt da hun tog fat i mine muskler, at jeg slet ikke kunne gøre sætningen færdig, som jeg var i gang med. Men jeg tror på at det hjælper...i den sidste ende i hvert fald. For lige nu gør det bare nuller-naller i min stakkels arm.
Og så ville skæbnen at jeg mødte min kære faster bagefter. Hun er noget af det hjerteligste der findes på denne jord, og hvis man på noget tidspunkt har brug for én der gider lytte, så kan man altid ringe til hende. Sådan er hun bare. Jeg kan ikke sige så meget andet, end at hun er en vidunderlig kvinde, og jeg er heldig at have hende som faster.
Jeg har fået grønt lys fra fys'en til at strikke en lille smule (og det er dejligt, for Emma er begyndt at spørge om, hvornår hendes bolero er færdig), men så snart jeg kan mærke det i mine arme, så skal jeg stoppe. Nu må jeg bruge mine arme lidt mere, men det må bare ikke gøre ondt, og jeg skal stadig lave mine strækøvelser flere gange hver dag. Så det går da fremad.
Der faldt brænde ned
Og så alligevel faldt der ikke noget brænde ned.
Pigerne havde været på et svinkeærinde i eftermiddag. Uden at få lov vel at mærke. De var gået afsted sammen med en legekammerat fra vejen, for at købe tyggegummi hos en købmand et stykke væk. Vi fik det at vide af kammeratens mor, da vi ville hente pigerne hjem. Hun havde spurgt dem om de havde fået lov, og så tænker jeg at de har fyret en lille løgn af.
Der var lagt i kakkelovnen til dem, men vi var faktisk forbavsende rolige. Vi havde diskuteret hvad konsekvensen skulle være, men da det kom til stykket, kunne vi bare se at forseelsen var straf nok i sig selv. Så de slap billigt i denne omgang.
Og så tænker jeg, det er fisme godt det ikke er drenge vi har. For så havde vi prøvet dette masser af gange allerede.
En dejlig lørdag
Dagen har været dejlig lang, dog uden at være kedsommelig og træls. Nej, vi har haft tid til lidt af hvert. Den ene af tøserne har været til fødselsdag og den anden har leget med en klassekammerat den halve dag. Og vi andre har fået slappet af og hygget os med indkøb til aftenens middag (culottesteg og flødekartofler).
Jo, i dag har været ligeså hyggelig som i går var træls. I går var der en "put-i-hul-fest", der skulle "overstås" og dernæst en besked om at manden endnu en gang har været offer for omstændighederne. I dag har vi snakket, drøftet, vendt og drejet situatinonen. Vi har prøvet det før, så vi skal nok klare det igen. Men det er stadig træls.
Men lige nu kan det ikke ødelægge vores lørdag aften, som skal tilbringes foran fjerneren med snold og chips og måske en øl og en "tøse-bajer" (rekorderlig). Vi skal nemlig - for en gang skyld - se Molodi-gram-pri. Det har vi ikke set i årevis. Konceptet har været helt hen i vejret, hvis du spørger mig, men nu må vi se om der er kommet andre boller på suppen i mellemtiden.
Jeg håber din lørdag aften bliver lige så hyggelig som min.
Shit happens
Jeg kan trylle, har jeg fundet ud af i dag. Jeg puttede en hvid (og lidt forvasket) BH i vaskemaskinen og den var lyseblå, da jeg tog den ud. UPS, jeg havde lige glemt at det ene par cowboybukser ikke har været vasket før.
Så nu har jeg en lyseblå BH. Hellere blå end lyserød siger jeg bare. ;o)
Strikketøjet kalder
Jeg har ikke rørt strikkepindene i flere dage nu, og jeg kan mærke at det kribler i mine fingre for at få gjort Emma's bolero færdig. Det huer mig ikke, at jeg ikke må strikke på grund af mine overanstrengte arme.
Jeg prøver at overbevise mig selv om, at jeg jo heller ikke må gå helt i stå. Jeg prøver at overbevise mig selv om, at en pind eller to nok ikke skader alverden. Jo-jo, jeg prøver i hærdigt at finde en god undskyldning, der retfærdiggør at jeg strikker lidt. Jeg mangler jo ikke ret meget, for pokker da!
Facebook - for eller imod?
Jeg er ikke på Facebook. Jeg har ikke kunnet finde en grund til at være der. Hvad i alverden skal jeg bruge det til?
Er du på "fjæsbogen"? Og hvad bruger du den til?
Læsehest - MÅSKE her!
Jo Nesbø's første bog (Flagermusmanden) er i hus, og minsandten om ikke jeg har fået læst lidt i dag. Jo jo, har jeg dét. Og det har faktisk været dejligt at fordybe sig i en anden verden, danne sine helt egne billeder af de forskellige personer, og bare lade den ene side tage den anden. Jo, man burde sg* læse noget mere... ;o)
