Nytårsfortsæt
Ikke her. Jeg gider ikke bruge min tid på at love mig selv ét eller andet, og så falder det bare til jorden ligeså snart vi skriver 2. januar. For mit vedkommende ville det nemlig kun blive en fiasko, og det gider jeg ikke. Så vil jeg hellere lade være med at lave et fortsæt.
Manden er på spillejob sammen med gutterne i danse-bandet. Men vi kommer ikke til at sidde alene hele aftenen. Søster og brandmanden og min mor kommer, samt pigernes fætter. Det skal nok blive hyggeligt med en blanding af god mad, chips, grønsdagsstave og dip og så selvføgelig en Wii, der altid er klar til en omgang bowling (bl.a.). Emma har allerede trænet, så hun er klar til at give brandmanden tæv. Hun klarede lige at vælte 204 kegler i formiddag, så hun har rekorden, den lille slo. ;o)
Der er ikke så meget mere at sige end, GODT NYTÅR og tak for det gamle.
Vi ses på den anden side.
Fru Snot...
...Det er mig! Jeg hoster og hakker og nyser med jævne mellemrum. Jeg har næsten rippet apoteket for smertestillende tabletter - og næsespray, så jeg ikke bliver helt kvalt.
Nu har lige skyllet næsen med det føromtalte næsehorn. Uden at komme med afslørende -og ulækre- detaljer, så var min næse så stoppet, at vandet ikke engang kunne komme ud af bihulerne. Det rendte ned i halsen i stedet for. Men nu er der hul igennem, og så håber jeg bare på, at jeg undgår at ende med en styg bihulebetændelse ligesom sidste gang jeg var forkølet. Dét har jeg ikke lyst til én gang til. Og jeg vil jo også gerne kunne smage den gode mad nytårsaften. Jeg krydser fingre for at det er et hurtigt-overstået kapitel med denne forkølelse.
Indvielse
Jeg skal da lige love for, at Wii'en er blevet indviet, også for mit vedkommende. Vi har spillet bowling, og jeg fik da mega-tæv af Emma. Hun er bare så hård til dét dér kugle-kast. Det er imponerende. Det er sjovt at spille, og det er også sjovt, hvor meget man egentlig lever sig ind i det, når man spiller. Jeg tænker da ikke over, at jeg ikke står på en rigtig bowlingbane, men hjemme i min egen stue, og nærmest slås med juletræet om pladsen. Men om få dage skal den kyles ud og SÅ har vi masser af plads til både bowling og tennis og boksning og racerløb og hvad ved jeg. Skønt. :o)
2. juledag i ro og mag
Der er overhovedet ingen planer på tapetet i dag. Det skal bare være en dag, hvor vi slapper af herhjemme med WII, modellervoks og glimmerlim. WII'en har kørt siden i formiddag. Jeg er den eneste der ikke lige har fået prøvet den endnu, og i morgen skal vi helt sikkert have fat i en controller mere til den. Vi skal jo køre ræs mod hinanden. ;o)
Manden er ude og prøve det nye løbetøj af. Nu håber jeg han kan holde varmen, ellers er det godt jeg har fyret op i brændeovnen.
Jeg regner også med at vi skal ud og gå en lille tur i løbet af eftermiddagen. Der er ikke en vind der rører sig, sneen ligger der endnu, men det sneede jo også hele dagen i går. Det bliver godt med lidt frisk luft, og lidt motion til korpus, som ikke har rørt sig helt så meget som den skulle.
Aftensmaden er stadig en by i Rusland, men vi finder vel på noget. Køleskabet trænger til at blive fyldt op igen i morgen, så der er lidt mere at vælge imellem end lige mælk og smør.
God 2. juledag til alle.
Familien B.
Jeg vænner mig aldrig til at sove længe eller stå sent op.
Jeg har været i bad, vi har spist morgenmad og er ved at gøre os klar til at dampe af til julefrokosten hos svigermor. Men mit indre ur er bare slet ikke med i dag. Jeg føler kl. er 9, men den er 10.30 og det er helt forkert i min verden.
God slud- og regnfuld juledag til alle.
Av-av mavepine
Nej, ikke helt mavepine, men næsten. Maden var som sædvanlig alt for god, og vi spiste derfor alt for meget. Men sådan er det hvert år. Ænderne var som de skulle være, det samme med ris'a'la'manden, Og gæt lige en gang hvem der fik mandlen??? Det gjorde JEG! Det er anden gang i hele mit 32 årige liv jeg har fået den. Mandelgaven var Lokumsbogen og en pose Twist, ikke dårligt.
Pigerne fik deres WII, som de har plaget for at få i laaang tid. Og de var elle-vilde af begejstring. SÅ er der noget ved at give en gave. Og manden og jeg skal da også spille. Vi har det sjovt med racer-spil som fx Need for Speed eller Mario Kart, så dem har vi også købt til WII'en. Vi skal såmænd nok få styret vores Johnny-Brian-gen her i ferien. ;o)
I morgen skal vi heldigvis slappe af. Det er ikke os der skal lave maden. Det er heller ikke os, der står med opvasken eller oprydningen. Det er svigermor der gør dét, for hun holder julefrokost, men selvfølgelig hjælper vi hende. Vi er jo nogle gode børn og svigerbørn (siger hun og pudser glorien en ekstra gang) ;o)
Nu er det snart "go'nat Olsen" herfra. Håber I har haft en hyggelig juleaften alle sammen.
Hæsblæsende lillejuleaftens dag
Pyh hy. Nu kan jeg vidst sætte mig og slappe lidt af. Dagen er gået slag i slag, bum-bum-bum, lige fra den ene ting til den anden uden ophold.
Vi har fået købt de sidste gaver. JEG har fået min alliancering igen. Og jeg er ovenud lykkelig for den. Supergodt håndværk må jeg sige.
Vi har kælket igen i dag. Og sikke dejlige røde kinder pigerne fik af det.
Ænderne er stegt. Juletræet er pyntet. De sidste gaver er pakket ind. Spisebordet flyder stadig med alverdens ting, men jeg orker ærligt talt ikke at rydde det nu. Det må jeg gøre i morgen.
I morgen skal vi også have lavet de dérsens havregrynskugler. Ingen juleaften uden havregrynskugler. Min far vil aldrig tilgive mig, hvis jeg ikke har lavet dem. ;o) Saltmandlerne må han altså undvære i år. Dem gider jeg ikke lave, for det ender altid med at jeg smider dem ud efter nytår.
Nå, det var den dér lædersofa, der kalder. Glædelig jul til alle der gider læse med herinde. :o)
Man bliver så yndig
Efter en rum tid på kælkebakken - byen allerbedste vel at mærke - med en god hue trukket helt ned over ørerne, så får man en frisure der ligner jeg-ved-ikke-hvad. Jo, jeg vil faktisk kalde frisuren for rosette-marsvine-fritz.
Der var ikke mange mennesker i Anlægget. Sneen fossede ned fra oven, og der var kun grin og latter at høre. Det var vidunderligt at se pigerne drøne afsted på deres rumpebrætter. Emma præsterede at kælke lige så langt hun kunne komme, før hun blev stoppet af et lille hegn. Og lige så hurtigt som Laura kælkede ned, lige så hurtigt løb hun op igen. Igen og igen og igen. Jeg har slet ikke tal på alle de ture de nåede på de tre kvarter vi var der, men det var mange.
Og én ting er helt sikker; hvis sneen ligger der i morgen, så skal vi en tur derned igen, mens det stadig er lyst vel at mærke.
Nu er det tid til at få pigerne en tur under bruseren. Og så går der nok ikke lang tid før de er "grydeklare" med al den friske luft de har fået i dag.
Tjekliste... og nye planer
...Bage Mary-kager... TJEK!
...Masser af snevejr udenfor.... TJEK!
...Ænder til optøning i køleskabet... TJEK!
Nu er planen så, at vi skal have fundet en god kælkebakke, når jeg har fået fri fra arbejde. Det skulle blive tøvejr i morgen, så det er med at få fundet kælken, og så er det ellers bare derud'a. Wi-hiiii...
Planen er...
- At jeg skal bage de velkendte og elskede "mary-kager" i morgen.
- At jeg skal have stegt ænder i overmorgen.
- At havregrynskuglerne skal bikses sammen og trilles mens ænderne hygger sig i ovnen.
- At juletræet skal indenfor og pyntes dagen før dagen.
- Og at sneen snart vil falde tykt fra oven, så vi for en gangs skyld kan holde en hvid juleaften. Be'-be'...
Kom så i omdrejninger, Fru Olsen
Hjernen er stået af for længst. Den var allerede ved at brænde sammen inden vi tog til Sønderjylland. Det var faktisk lige før røgen begyndte at sive ud af ørerne på mig.
Det var meningen at jeg skulle lave lister med gøremål, og ting der skal huskes, gaver der skal købes osv, men jeg kan ikke samle mig om det. Jeg har slet ikke overblikket. Det hele syner af kaos hvis du spørger mig, men jeg ved det hjælper så snart der er en liste at gå ud fra.
Turen til Flensborg var fantastisk. Der var sne for alle pengene, så det er vældig kedeligt at komme hjem til et meget tyndt lag pudderdrys. ØV. Men julemarkedet i Flensborgs gågade var superhyggeligt og meget julet fordi det var koldt og der var sne. Det er ikke sidste gang vi kommer dér op til jul.
Nå, det var de dér lister jeg kom fra... God 4. søndag i Advent.
Lige om snart...
...Uuuh, jeg kan næsten ikke vente. Bilen er pakket med vores og pigernes ting. Emma skal hentes lige fra skole og så er det ellers med at få hentet manden fra arbejde og få afleveret pigerne hos Bedstemor. Badefter skal der hentes lidt Euro i banken...
...Og SÅ er det ellers med at vende næsen mod syd... Hu-hej, hvor det går. ;o)
Nu sidder jeg bare med dén tanke, at jeg har glemt ét eller andet. Men hvad? Kender du ikke dét? Det er simpelthen forfærdeligt, for man kan ikke lade være med at spekulere på, hvad det er man nu har glemt. Nå, vi har dén regel, at det vi har glemt, det må vi købe. Længere er den ikke.
Jeg er så spændt på at se det snedækkede landskab efterhånden som vi kommer længere og længere sydpå. Her er der ikke så meget sne, at det er værd at skrive hjem om. Måske kan vi liiige skrabe det sammen så der er 1 cm, men heller ikke mere. ØV, for jeg elsker sne og det gør pigerne selvfølgelig også. Jeg håber stadig på en mindre snestorm. Det er så hyggeligt.
Vand i æ' hår, vi æ kjår.
Rundt mæ' æ' dæk, vi æ væk.
God fredag og god weekend!
Helt forpustet
Jeg har godt nok nået mange ting i dag. Jeg har været effektiv, helt uden at være stresset. Det kommer nok først i morgen. ;o)
Alt fra indskrivning i skolen til hentning af julefotos og indkøb af fint juletøj til Laura, er blevet ordnet i dag, bare for at nævne et par ting.
Vi har frosset og skuttet os i kulden, men så var det også vildt dejligt at komme hjem til en brændeovns-varm stue. Uh, jeg elsker min brændeovn på denne tid af året. :o)
I morgen kommer formiddagen til at stå på pakning af diverse ting som pigerne skal have med ned til Bedstemor, og de få ting vi selv skal have med.
Nu vil jeg sætte mig og falde lidt til ro, lade batterierne op til endnu en dag, hvor jeg skal huske mange ting. Gud-ske-tak-og-lov for gule sedler. ;o)
Hvor sidder mute-knappen på en kat?
...For den har nemlig sat sig fast, tror jeg. Nu har misse-mis ikke kunnet sige noget i to dage. Han gør et ihærdigt forsøg på at miave, men der kommer ikke så meget som en lille bitte lyd. Det ser så fjollet ud, at vi ikke kan lade være med at grine af ham, og man kan næsten fornemme på ham, at han er led ved det hele, men så tager vi ham op og snakker med ham. Jeg er sikker på, at hans stemme nok skal komme igen. Måske har han et lille hals-onde, lidesom så mange andre har for tiden.
I dag er det med at få godt med tøj på, for vi skal ud og juleshoppe, mig og Laura. De sidste julegaver skal i hus og så er der en masse praktiske ting der også lige skal ordnes inden vi damper af mod det snedækkede Sønderjylland. Hvis sneen ikke vil komme til os, så må vi jo tage ned til sneen. ;o)
En smule mopset
Jeg bliver altså lidt sur, når Emma kommer hjem uden sit hjemmestrikkede Baktus-halstørklæde. Hun har glemt den henne på skolen, men hun har også lige glemt at lede efter den derhenne. Hvor er det altså irriterende. Det er vidst sidste gang hun har noget hjemmestrik med i skole.
Det går fremad
Med strikketøjet i hvert fald. Jeg er begyndt på en trøje i det blødeste bløde økologiske alpaka fra Viking Garn. Jeg kan slet ikke få nok af at røre ved det, og det er super dejligt at strikke med.
Jeg har ikke kunnet finde et billede af trøjen, men den har rundt bærestykke med norsk-inspireret mønster-strik foroven. Farverne er aksegrå, lys grå og råhvid. Uh ha, den bliver lækker, tror jeg. ;o)
Nu vil vi hente landænderne til huse. Mon der er plads i fryseren?
Fridage forude
De tre fridage jeg har om ikke så længe, havde jeg håbet på ville blive afslapning krydret med en smule praktisk ting, der skal gøres, og de sidste julegaveindkøb, alt sammen i ro og mag...
...Men jeg kan ligesom godt se på det hele, at det nok ikke bliver så afslappende som jeg havde håbet. Bilen skal til service i Herning, og det tager vel 4 timer, men måske kan jeg få købt nogle gaver dernede imens. Jeg burde også bage én af dagene, for jeg skal jo arbejde til og med d. 23. december. Havregrynskuglerne burde jeg også få smækket sammen inden vi tager til Sønderjylland. Det tager nok en halv dag at få lavet massen, så den er HELT rigtig i smag og konsistens (det er jo min bedstemors ære det gælder), og yderligere en halv dag at trille og trille og trille.
Jo jo, jeg har nok at se til selv om jeg har fri nogle dage. Men forhåbentligt vil mine piger hjælpe mig lidt, bl.a. med kagebagningen og trilningen. ;o)
Hygge for (næsten) alle pengene
I eftermiddag har pigerne og jeg hygget os. Manden tog på job igen i eftermiddags, så da jeg havde fået fri, tog os tre tøser bussen ned i byen for at få købt et par gaver.
Det har været så hyggeligt. De opførte sig eksemplarisk, UG kryds og slange (eller hvad det nu hed i gamle dage). Det var en ren fornøjelse. Vi fik også en tur i en hestevogn, trukket af et par smukke sorte heste med røde nisse-øre-varmere på og bjælder. Vi manglede bare sneen, så var hele billedet fuldendt.
Det var også en masse små nissepiger og -drenge i gågaden med kurve fyldt med pebernødder og karameller, med dét resultat at mine lommer er fyldt med karamelpapir. ;o)
Aftensmaden blev indtaget på Jensens Bøfhus og bagefter var det ellers med at komme hjem med alle poserne. Det var en kold gåtur, men også dejligt friskt. Så vi har i hvert fald hygget for mange penge i dag. Der er vel brugt omtrængt et par tusinde på tre timer. Men hva'? Jeg vælger IKKE at tænke på pengene lige nu.
Nu vil jeg vinde noget garn op til en ny lækker VAMS jeg skal i gang med at strikke. Uhm, den bliver lækker, lækker, lækker... :o) God fredag aften!
Ølkage
Her er en opskrift på ølkage til dem, der gerne vil prøve at bage en kage, der virkeligt dufter af jul.
1/2 kg mel
1/2 kg brun farin
1 hvidtøl
1 æg
2 top tsk kanel
2 stk stødt nellike
Det hele røres sammen, hældes i to smurte forme og bages ved 175 grader i ca. 5 kvarter. Når de tages ud af ovnen, er det en god idé at lægge noget stanniol over dem (mens de er brandvarme) eller sætte dem i en plasticpose. Ellers kan de godt blive seje i skorpen.
Skæres i skiver og spises med smør på. Velbekomme. :o)
Stilhed på bloggen
Her er stille, på bloggen altså. Det er ikke fordi jeg er syg eller noget, men jeg synes ikke jeg laver så meget andet end at stæse rundt fra Herodes til Pilatus hver eneste dag, og føle mig en smule stresset over alle de ting jeg ikke har fået ordnet, eller de ting jeg ikke har fået anskaffet.
Men når manden og pigerne først kommer hjem kl 16.30 eller måske senere, så er det ved at være for sent at køre i byen efter de ting jeg nu står og mangler, for der skal jo også laves aftensmad, smøres madpakker og pakkes tasker og pigerne skal til gymnastik og spring og de skal puttes i bad og der skal læses lektier...og så skal de jo også lige se Jesus og Josefine på dvd inden sengen kalder. Og så vil jeg også lige pointere, at manden også tager sin del af slæbet, men jeg stresser alligevel en smule. Og jeg har ikke engang noget strikketøj jeg kan gå i gang med. Jeg trænger til ro kan jeg mærke. To dage mere, så er det weekend. Ahh...
Build a Bear bamse-strik
Sikke en fantastisk hjemmeside jeg har fundet. Og hvor bliver jeg glad når nogen har så stort et overskud, at de gladeligt sender mails med opskrifter til nær og fjern, uden så meget som at forlange en bøjet fem-øre for det.
Supergodt arbejde, og superflot bamsetøj. :o)
En duft af jul
Nu er der nybagt ølkage på bordet, og hele huset dufter af jul så det basker.
Jeg havde aldrig smagt ølkage, ej heller hørt om det, før i torsdags, hvor én af strikkedamerne havde bagt en sådan. Skal det være HELT rigtigt, så skal der iskoldt smør på. Og det smager så fuglene synger. Kan man lide brunkager, så kan man også lide ølkage.
I aften står menuen på simremad. Vi skal have gullash, godt med gulerødder, selleri og løg og en kartoffelmos uden fedtstof. Uhm, jeg glæder mig. :o)
Chokeret endnu en gang
Jeg er ved at kende lyden af ambulancedøre, der smækkes. For lidt siden sad jeg i sofaen og strikkede, og pludseligt syntes jeg jeg genkendte lyden af et par bagdøre på en ambulance.
Og ganske rigtigt. Nu var det ovre ved genboen, den holdte. Jeg fór ud i regnvejret, bare for at se dørene smække i og så kørte den. Min første tanke var "FOR FANDEN DA!". Det er garanteret manden derovre der bliver indlagt nu. Måske er lungebetændelsen blevet værre og han er måske for afkræftet til at være hjemme. Jeg vælger at tro, at det "bare" er dét, og jeg gruer for at kigge på flagstængerne i morgen tidlig. Det må bare ikke være kommet så vidt, det MÅ det bare ikke.
For helvede, sgu og fanden!
Rystende hænder og hjertebanken
Nu er min elskede ring i andres hænder, i fremmede hænder. Jeg ved det lyder åndssvagt, for det er jo bare en skide fingerring (undskyld sproget). Men da jeg stod dér foran disken og snakkede med guldsmeden himself om det store projekt, var jeg bange for, at de ville komme til at gøre det hele forkert, eller erstatte mine flotte ædelsten med nogle billige glassten. Guldsmeden var overbærende og tålmodig, og han var sikker i sin sag, og han fik beroliget mig.
En rigtig god nyhed er, at jeg vil få den igen inden jul. Juhuu...Der er nemlig ikke så mange ordrer inde, så de har ikke ret travlt i forhold til at det snart er jul. Godt for mig, siger jeg bare. ;o)
Da jeg gik fra forretningen havde jeg det elendigt. Og så for en forpulet ring, helt ærligt, nu rapler det da vidst snart for mig, hva'?
Det er med is i maven
Lige så snart jeg får fri fra arbejde i dag, skal jeg ned til guldsmeden. Det har manden beordret mig til. Jeg skal ned og indlevere min alliancering til "genopbygning".
Det bliver min julegave fra ham, og jeg indrømmer gerne, at tårerne tog til da han sagde, at jeg skulle have lavet ringen nu. Jeg blev bare så glad, men det er også med en smule bekymring, at jeg skal aflevere den. For gør de det nu rigtigt? Gør de det sådan som jeg gerne vil have det? Og hvornår kan de have den færdig? ...Forhåbentligt inden jul. Jeg krydser fingre.
Og så har Laura fået en drillenisse med hjem fra børnehaven. Det betyder, at vi (manden og jeg) skal være opfindsomme med drillerier hele weekenden. Det er ikke nemt at blive ved med at finde på. Har du et par idéer du vil dele med mig? ;o)
Der er ikke noget, der er så skidt...
...at det ikke er godt for noget. Og det fik vi bevist i dag. Jeg har nemlig givet manden en DAB-radio, af dén slags der kan ligge i en lomme. Det var meningen, at det var en julegave, men jeg syntes han skulle have den nu. Så kan han høre radio på arbejdet, noget han i øvrigt har savnet ret meget siden han startede det nye sted.
Så kan han også høre Dansk Toppen, og for at det ikke skal være lyv, så kunne han også lige høre sig selv og dét danseband han er en del af på DT'en, da han begav sig ud på sin løbetur. Sjovt ik'? ;o)
