En varm hilsen
Det gør så vanvittigt godt, helt ind til marven, når man afleverer en blomst og en varm hilsen til sin næsten-nabo, som i øjeblikket er mærket af mandens lungebetændelse og konens lungecancer.
Jeg kunne mærke på konen, at hun var oprigtigt glad for blomsten, og jeg fik et kram som tak. Selvfølgelig fik hun også besked på at sige til, hvis vi kan hjælpe dem på nogen måde. De er der altid for os, og kan vi gøre noget for dem, ja så gør vi det hellere end gerne.
Nu sidder jeg her med en knugende fornemmelse i brystet, for jeg håber inderligt, at de begge kommer "helskindet" ud på den anden side af alt dét sygdom. Jeg be´r til Vorherre hver eneste dag...
En smule ked
Jeg bliver så ked af det, når jeg tænker på hvor lange udsigter der er til, at jeg får lavet min alliancering. Den er knækket midt i en fatning, en rubin er væk og de andre fatninger er i dårlig stand på grund af slidtage.
Der skal en helt ny ring til, hvor stenene bliver flyttet over i, men det er en bekostelig affære. :o( Jeg har ikke haft ringen på i over et halvt år, og jeg savner den noget så frygteligt. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på den. Den betyder bare så meget for mig, for stenene symboliserer vores bryllup og pigernes fødsel.
Men hvornår den kommer på min finger igen, er uvidst. Gid vi vandt en masse penge i Lotto...
Ikke et heldigt tidspunkt
Det er ikke skidesmart, lige op til jul, at komme i tanke om, at man vil tabe sig, og at man VIRKELIG trænger til at smide mindst 20 kg. Men jeg vil forsøge at være standhaftig, så godt som jeg nu kan. Og så håber jeg, at jeg ikke falde i med begge ben før der overhovedet er sket noget. Sådan plejer det nemlig at være, for min rygrad er som en regnorms. ØV.
Dyyygtig...
Jeg har været effektiv i dag. Vinduerne er vasket på indvendig side, så de er klar til julepyntet. Og jeg hader at vaske vinduer indenfor. Det er nemmere udenfor, for det kommer sig ikke så nøje, hvis man plasker lidt med vandet.
Jeg er også ved at strikke tøj til pigernes build a bear bamser, men det er en overraskelse. De får også gaver i år, men det ved pigerne ikke. ;o)
Jeg skal bare have skaffet nogle flere opskrifter...
Fredag endnu en gang
Så kunne det blive weekend, det er dejligt og en smule tiltrængt.
Her til aften har vi stået og ventet i en uendelighed på, at Pyrus skulle dukke op på scenen i midtbyen. Pigerne tog det i stiv arm på forreste parket mens vi andre stod længere tilbage (vi er nemlig dén slags forældre, der ikke står og spærrer udsynet for de små børn) med iskolde tæer og klaprende tænder. Men synet af pigernes ansigtsudtryk da Pyrus gik på scenen, var bare det hele værd. De havde det fantastisk mens de skrålede af deres lungers fulde kraft, og dansede og rockede det bedste de har lært.
Jeg er sikker på de har haft en supergod dag, selvom den har været lang. Først børnehave og skole, dernæst julestue/hygge på fritteren sidst på eftermiddagen og til sidst Pyrus for fuld udblæsning. De var trætte da de blev puttet under dynen, men de sover garanteret ikke længere af dén grund i morgen tidlig. :o(
Rigtig god fredag aften til alle.
P.S. Du skulle vel ikke kende et godt sted på nettet med strikkeopskrifter på tøj til Build a Bear bamser?
Genstridig øjenbetændelse
Laura's øjenbetændelse vil bare ikke fortage sig. Det var i bedring, men her til morgen var hendes øjne klistrede helt sammen igen. Så i dag må jeg til læge med hende. Nu skal det altså have en ende.
En slem forskrækkelse
Det er altså ikke særligt sjovt at bo i et guldbryllups-kvarter, når der pludselig holder ambulancer ude på vejen.
De fleste naboer og genboer er ved at have nået en alder, hvor der hurtigt kan ske ting og sager, og det gjorde der så i dag. :o(
Kattepine
Katten har ondt her til morgen. Jeg ved ikke hvad han har lavet i løbet af natten, men i aftes var der i hvert fald ikke noget i vejen.
Men nu kan han slet ikke lide, at man klør ham på maven eller brystet. Det plejer man at ellers at være vild med. Nu miaver han på en helt speciel måde når man kommer til at røre et sted, der gør ondt, og halen pisker fra side til side.
Han har det bestemt ikke godt i dag. Vi må se tiden an og måske en tur omkring dyrlægen i eftermiddag. Bare han nu ikke er ved at stille træskoene. :o/
Og så venter vi bare
Nu er den forlængede weekend bestilt. Og så skal min tålmodighed stå sin prøve. Jeg er sikker på, jeg vil sukke mere og mere jo tættere vi kommer på datoen for afrejse herfra.
Åh, jeg trænger bare så frygteligt til at komme lidt væk. Væk fra alt dét sygdom der florerer i øjeblikket, væk fra alt det grå og triste. Jeg trænger til at se millioner af julelys i Flensborgs gader og stræder. Jeg glæder mig helt vildt, og lige nu tænker jeg, at jeg skal bruge en masse penge dernede, men jeg ved fra tidligere erfaringer, at jeg sikkert ikke får brugt én eneste krone. Sådan er det nemlig hver gang, og det er faktisk møghamrende irriterende, for jeg fortryder altid når jeg er kommet hjem.
Og vi venter...og venter...og venter...
På sidste vers
Weekenden har været dejlig lang. Eller sådan føles det i hvert fald. Selv Emma nævnte i dag, at det har været en lang weekend, men jeg fik ikke fat i om hun mente det positivt eller negativt.
Jeg har nydt at kunne tage på osetur lige efter arbejde sammen med pigerne og Bedste (manden var på job). Vi spiste aftensmad på Jensens Bøfhus og det føltes virkeligt som om det var lørdag.
I går var pigerne ude af huset i et par timer. Det nyder jeg, for så er her helt stille. Når man tænker over det, er det imponerende hvor meget sådan et par tøser kan støje. Og hen på eftermiddagen fik vi besøg af Bedste og Moster. Det er altid hyggeligt. :o)
I dag var vi en tur i biffen for at se en børnefilm. Vi er med i en filmklub for børn, hvor vi er i biffen én gang i måneden. Det er vældigt hyggeligt at starte en søndag med en biograftur, hvis det ikke lige var fordi Emma tudbrølede under filmen. Den var en smule trist og sørgelig, så jeg kan godt forstå hendes tårer.
I dag måtte vi også kontakte vagtlægen, for Lauras øjenbetændelse er slet ikke væk endnu. Vi fik en anden slags salve, og så håber vi på dét hjælper. Til over hundrede kroner for 5 gram salve, så SKAL det guddødme virke.
Nu er der kun et par timer tilbage af søndagen, og jeg vil nyde dem på bedste vis inden det atter er mandag. God søndag til alle.
Bare os to
Manden og jeg planer om at tage et forlænget weekendophold på et hotel et sted i Sønderjylland en gang i december, bare os to. Men det er svært at bestemme sig for hvilket hotel eller hvilken kro det skal være. Jeg kender ingen af dem, og kender ingen der har været de forskellige steder. Gør du?
Planen er også, at vi skal se Flensborg i juleforklædning. Jeg har hørt mange fortælle om, hvor fantastisk det ser ud og hvor hyggeligt det er. Har du oplevet Flensborg ved juletid?
Men ellers er det meningen, at vi bare skal hygge os og slappe af og være kærester. Det er så længe siden vi har været afsted uden børn, så nu skal det være. Basta!
Go' lørdag aften. Der kommer jo "Grease" (min yndlingsfilm over dem alle) i fjerneren. Det kan da kun blive en god aften. ;o)
Ja, hvorfor ikke?
Laura stod op i morges med et øje, der var pakket helt ind i snask. I går var der overhovedet ikke antydningen af øjenbetændelse, men her til morgen er der slet ingen tvivl.
Og så skal vi igang med øjen"dråber" (som i virkeligheden er en slags salve), og sikkert og en masse hylen og skrigen fordi hun ikke vil have det i øjnene. Så tager vi dét med også, selvom det er træls. Øv.
Maskemarkører endnu en gang
Nu har jeg fremstillet en håndfuld maskemarkører. Ikke fordi jeg har brug for dem, men fordi det er sjovt og hyggeligt at lave dem, og så er de yndige at se på, synes jeg.
Stemning
Nu er krydserne sat, og én ting er sikker og vis, de er ikke sat ud for Bent Hansen.
Det er utroligt hvor meget trafik-kaos der kan være ved sådan et valgsted. Vi var på gåben og kunne passere den ene ventende bil efter den anden. Både da vi kom og da vi gik hjem igen. Godt at vi altid vælger at gå derhener. Det er 10 gange hurtigere.
Nu vil vi sætte os til bords og nyde den hjemmelavede oksekødssuppe. Uh-ha, det dufter godt. :o)
Stress for alle pengene
Pyh... Dét er hvad det kommer ud af min mund nu hvor jeg har sat mig ned.
Manden startede på sit nye job i dag. Jeg har haft en god dag, nydt det dejlige efterårsvejr sammen med dp-børnene og fået forberedt en hjemmelavet suppe, som har snurret hele eftermiddagen. Det var masser af overskud på kontoen...
...lige indtil manden ringer til mig kl. 16.10 og fortæller mig, at han først lige har fået fri fra arbejde. Det tager godt 20 minutter at køre hjem, og pigerne skulle også gerne hentes før lukketid, så helvede brød lige pludselig løs. Jeg havde først fri kvart over, men da det sidste barn var hentet tog jeg også benene på nakken og løb noget af vejen, for at få hentet den mindste i børnehaven, alt imens manden kørte en del hurtigere end fartgrænsen tillader (endda uden kørekort, som han havde glemt i skyndingen) for at hente den store i fritter inden lukketid. Og så var det ellers med at komme hjem i en fart, for Emma skulle til spring kl. 17, og hun skulle hjem og klæde om inden.
Jeg er stadig påvirket af stress-hormonerne kan jeg mærke. Jeg ryster på hænderne og hjertet banker stadig en del hurtigere end ellers. Føj, hvor jeg hader sådanne pressede situationer. Nu skal Emma hentes, og så vil jeg en tur under bruseren. Åh, jeg trænger...
Kbh kalder...
København er ved at emme af jul alle vegne, og jeg kan mærke, at det er ved at være et halvt år siden jeg har været i Hovedstaden.
Hvert år til sommer trækker mine rødder mig mod København. Og hvert år hen imod jul er det galt igen. Da jeg var barn, var jeg på sommerferie i Kbh hvert år, men vi var aldrig derovre til jul. Det var først da jeg var gravid med Emma, at manden og jeg tog derover for at komme en tur i jule-Tivoli. Det var godt og superhyggeligt, men det var også bidende koldt dén dag, kan jeg huske.
Jeg går og drømmer lidt om en smuttur til det Københavnske, så pigerne også kan få oplevet Tivoli i julen. Jeg er sikker på de ville eeelske det. ;o) Og én ting er sikker...JEG VILLE EEELSKE DET. :o)
Der er forskel på fisk
Citat:
Laura; "Far, du er den beeedste far i hele verden"
Ja, der er forskel på fisk. Hvorfor er der aldrig nogen der fortæller mig, at jeg er den bedste mor i verden? Jeg føler mig en smule taget for givet, når jeg hører sådan en sætning fra mine børn. Men måske er det bare sådan det ér.
Det bliver sgu jul alligevel :o)
Manden har været til jobsamtale i dag. Han starter på mandag til samme løn som han fik før, så det kan bare ikke være bedre. Juhuu... :o)
Nu er en kæmpe sten løftet fra vores skuldre, så alt tegner til at blive lyst igen efter lang tid med sygdom og manglende job. Vi puster ud og nyder tanken om, at campingvognen ikke skal sælges alligevel, og at vi alle sammen kan få en julegave. Og måske kan jeg endda få lavet min alliancering. :o)
Så selvom vejret er noget møg, er det nu en god dag når alt kommer til alt. Her tror vi nemlig ikke på alt dét "fredag d. 13.-pladder". ;o)
Juleønsker
For en gangs skyld er jeg på forkant med juleønskerne i år. Jeg plejer altid at være ude i allersidste øjeblik, og så ender det som regel med, at jeg får gavekort eller penge. Og det er en smule kedeligt i længden, synes jeg.
Mine ønske i år er rimeligt strikke-relaterede. Blandt andet kan jeg nævne garnvinde, krydsnøgle-apparat, knit picks og strikke-kits.
Og så ønsker jeg mig den "nye" cd (eller dvd) med Carpenters. Jeg burde måske nok være for ung til at lytte til -og lide- deres musik, men jeg har altid elsket det. Jeg husker tydeligt, at der blev vist en film om dem i tv for mange mange år siden. Hvad den hed kan jeg ikke huske og jeg har søgt med lys og lygte efter den på nettet, men den kan ikke skaffes nogen steder. Øv, for jeg kunne godt tænke mig at se den igen.
Og så ville jeg ønske at "super"sygehuset IKKE blev placeret i Herning, men det er jo ligesom afgjort af folk som overhovedet ikke vil blive berørt af den laaange transport til sygehuset. Det kommer til at koste menneskeliv, desværre. Og så ved jeg virkeligt ikke, hvor "super" det hele er.
Lys i sigte!
Kan det virkeligt være rigtigt? Er det virkeligt et lille lys vi kan ane i det fjerne? Jeg håber og beder og tror på at det er rigtigt. Så bliver det måske alligevel jul i år.
Jeg jubler og hopper og danser, men kun bag facaden, for hvad nu hvis det ikke var et lys, men bare fata morgana. Men det smitter nu alligevel af på humøret, kan jeg mærke. :o)
Stilhed
Intet nyt er vel godt nyt, ik'? ;o) Her er der i hvert fald ikke sket noget nyt, hverken på hjemmefronten eller strikkefronten.
Der er ikke noget at sige til, hvis man bliver en smule vinter-deprimeret, for det er mørkt og kedeligt det meste af tiden. Jeg kunne godt lige dyrke en fjortendages ferie i Tyrkiet, eller et andet varmt land. Uh-ha, det ville gøre godt. ;o) Nå, men man har vel lov at drømme, ikke sandt? ;o)
Man bliver upopulær...
...når man som kat sætter kløer i bette-fisens (Laura's) ansigt. Også selvom det måske var en smule selvforskyldt. Så nu er det ikke skidegodt at hedde Abel, for ingen her på matriklen gider snakke med ham. Så kan han få dét for det. Basta...møgkat!
P.S. Men kender jeg Laura ret, så er Abel tilgivet i morgen og de er de bedste venner igen.
Aahhh, det var så dén dag
Overskriften lyder måske negativ, men det er slet ikke meningen. Det har været en skøn skøn dag. Jeg føler jeg har haft mega meget overskud. Overskud til ikke at lave en disse. Det har været dejligt at prøve for en gangs skyld. ;o)
Pigerne er puttet, trætte som bare pokker. Nu vil jeg nyde en Riesen-karamel mens jeg strikker på Laura's halstørklæde. Mon jeg ikke snart bliver færdig med den, så jeg kan komme i gang med noget, der er lidt mere spændende. ;o)
God lørdag aften til alle. :o)
Fuld af energi
Klokken er ikke engang 10 endnu, og der er allerede ryddet op og støvsuget i hele hytten. Det er en skøn følelse, for så skal jeg slet ikke tænke på alle de sure pligter. Nu er det gjort og jeg kan slappe af resten af dagen. Jeg skal ikke engang tænke på aftensmad. Det kan da kun blive en god dag, hva'? ;o)
Maskemarkører
Nu har jeg fremstillet maskemarkører. 8 stk, 4 stk med hvide facet cat eye perler og 4 stk med lyseblå. De er blevet rigtig fine, hvis jeg selv skal sige det. De blå er en gave og de hvide beholder jeg selv.
Nu har jeg fået blod på tanden. I morgen skal jeg have købt lidt flere perler, så jeg kan lave flere. Hvad jeg lige skal bruge alle de maskemarkører til, ved jeg ikke, men jeg håber da at kunne sælge dem på ét eller andet tidspunkt. Er du interesseret, så giv et praj. ;o)
Helt solgt!
Jeg er blevet dybt forelsket i Topstykke fra Geilsk. Jeg har set den mange gange på andre blogs, og har egentlig ikke syntes at der var noget specielt ved den. Men i aften så jeg den så i virkeligheden, og hold da helt op jeg er solgt til stanglakrids. Jeg MÅ bare eje den, så jeg har skrevet den på min ønskeseddel til jul. Nu håber jeg så bare, at jeg kan styre mig så længe, for det rykker gevaldigt i mig for at komme i gang.
Så dét må blive mit næste projekt. Uuh, jeg glæder mig. :o)
Det er torsdag
Og aftenen står i strikketøjets tegn. Vi skal mødes hos garnpusheren og jeg glæder mig som et lille barn. Det er bare så hyggeligt at sidde dér sammen med alle de andre "tanter".
Måske er jeg heldig at finde en opskrift på et halstørklæde, der kan strikkes af mit dyrebare og superbløde cashmere-garn. Jeg tager i hvert fald nøglen med derned.
I dag står menuen på kyllingelår og pastaskruer og salat, og jeg skal have broccolisalat til i stedet for den almindelige kedelige salat. Jeg æælsker broccolisalat med solsikkekerner og bacon. Uhm jeg glæder mig.
Ømfindig
I dag har været én af de dage (det sker ikke så tit), hvor jeg har haft let til tårer, og følelserne sidder nærmest uden på tøjet.
Måske har nattens drøm sat skub i det hele, jeg ved det ikke. Men lige for tiden er der mange spørgsmål vi gerne ville have nogle svar på. Manden har ikke noget arbejde, og de få stillinger der er at søge, ligger 1-2 timers kørsel herfra. Kan vi få det hele til at hænge sammen med aflevering og hentning af børn? Skal vi til at trække på familien? Og ender det med at vi må sælge campingvognen igen?
Der er så mange spørgsmål og så få svar. Måske er der ikke noget at sige til at man er lidt ømfindig og skrøbelig.
Glædeligt og vemodigt gensyn
I morges mellem kl. 5 og kl. 6, drømte jeg om min bedstemor og bedstefar. Jeg skulle til et møde, og pludselig kom de gående dér imod mig, med hinanden i hånden. I drømmen brød jeg helt sammen af glæde og gav først Bedstefar et kæmpekram. Duften af skrå-tobak og aske var umiskendelig og hans skægstubbe stak på min kind. Bagefter fik Bedstemor et stort kram, hvor jeg næsten forsvandt i hendes barm. Hendes hår duftede af onduleringsvæske og hendes kinder var babybløde.
Heldigvis blev jeg revet ud af drømmen inden jeg skulle tage afsked med dem, men jeg kan mærke på mig selv her til morgen, at det har påvirket mit humør. Jeg er en smule trist, og da jeg ville fortælle manden om drømmen, begyndte jeg at græde. Det er yderst sjældent jeg græder over noget jeg har drømt, men denne gang var drømmen bare alt for virkelig.
Jeg tænker jævnligt på Bedstemor og Bedstefar. Sidder de mon på deres lille sky og kigger ned på børn, børnebørn, oldebørn og måske tipoldebørn? Sidder de og holder øje med os? Èn ting skal de i hvert fald vide, de er savnet og de vil aldrig blive glemt. Nu er det jo snart jul. Så skal Bedstemors havregrynskugler laves, og så vi mindes endnu en gang.
Jeg må vidst hellere slå vejen forbi kirkegården i dag og lægge en blomst på deres grav.
Hjemmebagt gulerodsbrød
Nu har jeg forsøgt mig med et gulerodsbrød med fuldkornshvedemel og groft rugmel. Jeg havde mine tvivl om det færdige resultat, da jeg så dejen. Klistret og klæg, men den hævede fint op til sidst.
Efter 40 minutter i ovnen var den færdig. Skorpen var dejlig sprød og "indmaden" var blød og luftig. Og så er der hverken fedtstof eller æg i dejen. Jeg er helt imponeret. Det er ikke sidste gang jeg bager sådan et brød. Eneste ulempe er dog, at det skal hæve og bage så hulens lang tid. Det er måske bare et spørgsmål om forberedelse og timing.
Nu tænker jeg bare... Hvis man nu skulle regne ud på, hvad det koster at lave sådan et brød, hvad ville man så komme frem til? Og hvad koster det at have ovnen tændt i 40 minutter? Kan det mon betale sig i den sidste ende?
Morgenstund har guld i mund
Bare ikke for mit vedkommende. Specielt ikke når jeg bliver vækket af pigerne kl. 05 hver dag i weekenden. Så bliver jeg altså en smule morgen-gnaven, for jeg kan ikke "bare lige" falde i søvn igen. Vi må have indstalleret et ur på hver deres værelse, med besked på først at stå op kl. "et eller andet". Basta.
