Smartlog v3 » Fru Olsen
Opret egen blog | Næste blog »

Fru Olsen

...maler med den brede pensel

En druknet mus

Selvom det kun støvregner, så kan man godt nok blive pladder-våd alligevel.

Har lige været ude at gå en tur, og fik selvfølgelig regnen liiige ind i krydderen. Fy-da-føj.


Hygge for alle pengene

Strikkeaftenen i aftes gik over al forventning. 15 damer samlet i en lille forretning fyldt med garn fra gulv til loft.

Snakken gik lystigt på kryds og tværs. Der gik næsten 2 timer før jeg havde bestemt mig for, hvad det næste projekt skulle være. Det bliver en lille hurtig ting, nemlig et halstørklæde i samme mønster som trøjen jeg lige har strikket.

Jeg havde taget trøjen på i aftenens anledning. Det skulle jeg nok aldrig have gjort, for den blev kommenteret fra vi kom til vi gik. Alles øjne var rettet på mig og min trøje (og jeg kan ikke fordrage det). Alle roste den og ville gerne have at vide hvor jeg havde opskriften fra, og om de måtte få den.

Der var stor stemning for at der bliver startet en strikkecafe op her i byen. Det er mange år siden der sidst har været et sted man kunne samles én gang i ugen og strikke et par timer. Men spørgsmålet er bare...hvor skal man finde lokaler til det? Det skal jo helst ikke koste noget. Mon man kan låne et lokale på biblioteket? Og er det ikke bedst at der er strikkecafe om lørdagen, så alle dem der arbejder til daglig også kan komme med? Der er så mange ubesvarede spørgsmål, og jeg ved ikke hvor jeg skal finde svarene. Er det noget du - som læser dette - kender noget til?