Hold da lige fest
Jeg er sgu (pardon my french) i gang med at strikke sokker. :oD Tro det eller la' vær'.
Der er ingen ben (!) i det endnu. Det kører på skinner. Gruer dog en smule for dén del der hedder hælen. Måske kan jeg godt, det vil vise sig.
Når man strikker på pind nr. 8, så går det stærkt, så mon ikke der foreligger fotos her på bloggen, engang i løbet af weekenden. ;o)
Ja ja, jeg skal nok
Ungerne har plaget i flere uger, for at lave en græskar-lygte i forbindelse med halloween. Indtil nu har jeg sagt nej, for jeg ved udemærket godt hvem der ender med at lave dem færdige. MIG! Og ét eller andet sted gider jeg ikke.
Men de sidste par dage har jeg været plaget af dårlig samvittighed over at have sagt nej til dem. Hvorfor ikke give dem lov? Hvad kan der ske ved det? Hvis de pludselig ikke gider mere, så er det bare ærgeligt, så kan der ikke komme et lys i græskar-hovedet. Og så har det stadig været begrænset, hvad udgifter der har været ved det. Jeg mener, græskar koster jo ikke en million. ;o)
Så jeg må nok hellere få købt et par af de der grimme orange kæmpe-frugter, der er fyldt med en masse snask, så pigerne kan more sig lidt med at lave et hoved, der kan stå og pynte på trappen. Lad dog børnene... ;o)
Er det bare mig eller...?
Jeg fryser som en lille våd hund. Brændeovnen er tændt. Det samme er et par stearinlys. Jeg har en tyk trøje på og et uldtæppe slået om benene, og alligevel ryster jeg indeni af kulde. Det risler op og ned af min krop af kulde. Jeg kan bare ikke få varmen i dag.
Jeg håber ikke det er tegn på influenza, for dét gider jeg bare ikke.
Jeg vælger at tro, at jeg bare er blevet kuldskær. Det er der nok flere der kan skrive under på. ;o) Så må jeg hellere komme igang med de dér sokker. ;o)
Endnu en trøje på pindene
Selvom jeg har et halstørklæde på pindene, så er jeg nødt til at komme igang med en trøje magen til dén jeg lige har strikket. Der skal bare lidt farve på denne gang.
Jeg vil også godt lære at strikke strømper. Sådan nogle gode tykke lækre sokker, som ikke er til at flå af igen. ;o)
Det er også hue-tid efterhånden. Måske skal jeg strikke en hue eller to til pigerne.
Det er skisme svært at vælge. Jeg tror sokkerne kommer i første række. Alle siger det er så nemt at strikke strømper, så dét må jeg prøve.
Så brast korthuset
Mit korthus har vaklet et stykke tid. Nogle gange mere end andre. Men nu kunne det ikke stå længere.
Jeg har prøvet det før, så jeg kender alle symptomerne, og alligevel har jeg måske skubbet det i baggrunden for længe. Nu kan jeg ikke mere. I morgen skal lægen aflægges et besøg, og så må vi tage den derfra.
Heldigvis har jeg en supersød kollega jeg kan snakke med, om alle de skrækkelige ting der er sket i mit liv de sidste 4 måneder. Det betyder bare så meget at have en kollega, som man kan snakke med. Og hun er der altid, det ved jeg.
Og selvfølgelig er manden der også til at støtte. Uden ham kunne jeg ikke klare det. Jeg har slet ikke tal på alle de tårer jeg har fældet ved hans skuldre igennem de snart 9 år vi har kendt hinanden. Åh, hvor jeg dog elsker ham. :o)
Der findes en engel...
...der holdt hånden over min niece, Simone, natten til i dag.
Hun var ude at køre i sin ny-indkøbte bil, da hun pludselig mistede herredømmet over den (så vidt vi ved ikke p.gr.a. fart). Hun og veninden endte frontalt i grøften, vel at mærke i modsatte side af vejen.
De slap heldigvis kun med knubs og skrammer. Og så selvfølgelig skrækken. Bilen derimod, den er smadret i fronten. Det er et ordentlig tryk-16 den har fået. Kofanger og andet udstyr ligger spredt rundt omkring i grøften.
Det er kun 15 dage siden, at en mand mistede livet, da han (af ukendte årsager) kørte frontalt ind i en modkørende lastbil her i byen. Englen var ikke på dupperne dén dag. Desværre for alle hans efterladte.
Men englen var der i nat. Og den sørgede for at lade de unge piger slippe med skrækken. De har hele livet foran sig, og jeg håber de forstår hvor heldige de har været. Sådan en chance får man ikke ret mange gange.
Tak engel! Selvom tak kun er et fattigt ord.
Tror du på engle?
Jeg gør! Og jeg er ikke bleg for at indrømme det.
Natten til i dag var der en engel, der holdt hånden over et kært familiemedlem, og vi er dybt taknemmelige.
Knolden værker
Jeg har haft ondt i håret hele dagen. Du ved, dén slags hovedpine hvor man bare har lyst til at lægge sig på sofaen og lukke øjnene.
Smertestillende har ikke hjulpet, så dagen har været meeeget lang.
Heldigvis har jeg ikke mange af sådanne dage, men jeg kan alligevel ikke fordrage at have ondt i mit hoved. Hvem kan dét? ;o)
Nu er det pause-tid, og jeg vil nyde det i fulde drag. ;o)
Jeg krydser fingre
I dag skal min far opereres i Skejby. Han har kræft i den ene nyre, og de vil prøve at fryse/ise kræften.
Lige præcis hvordan det foregår, er jeg ikke helt inde i, andet end det vidst "bare" er en kikkert-operation, dog stadig under narkose.
Jeg er ikke så bekymret. Jeg ved han har sin "veninde" ved sin side. Han er i gode hænder derovre, og er han heldig kommer han hjem igen indenfor 1-3 dage.
Jeg krydser mine små fede fingre og håber det bedste for ham. Han er efterhånden ved at have stået sin andel af sygdom igennem. Nu må det snart holde.
Billig omgang
Turen til Hobbymessen i Fredericia gik som smurt. Svigermaskinen og jeg var der til åbningstid, og det var til at komme til alle steder. Desværre holdt det kun en times tid. Så var det næsten ikke til at sparke sig frem for mennesker. 99 % var kvinder, og langt de fleste af dem havde ingen hæmninger. DE skulle bare frem, om de så trådte andre over fødderne eller skubbede og asede og masede, og undskyldningerne kunnen tælles på én hånd.
Når dét så er sagt, så var det supergodt dernede. Har erfaret fra andre bloggere, at det havde taget lang tid for dem at få noget at spise. Vi fik vores mad med det samme, måske fordi vi valgte at spise lidt før alle andre.
Det var fristende og inspirende med alle de forskellige strikke-stande. Der var flere forskellige garner jeg godt kunne tænke mig, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle strikke af det.
Jeg var på jagt efter Addi strømpepinde, men forgæves. :o( Jeg fik dog erhvervet mig en garnspiral fra Bente Rønberg. Jeg har ønsket mig den længe, men har ikke fået taget mig sammen til at køre ud til hende. Og hun bor trods alt kun 5-6 km væk.
Derudover fik jeg købt nogle strikkepinde-dutter, så maskerne ikke falder af pindene når de ligger nede i tasken. Og som det sidste, fik jeg købt nogle stofmærkater til at sy i nakken af trøjer, hvor der står "strikket af mor".
Det er bestemt ikke sidste gang jeg er til Hobbymesse. Også selvom jeg er en skovl til at få stillet min lyst til at shoppe og bruge en masse penge. ;o)
Lus igen igen
Emma har lus endnu en gang. :o( Det er faktisk tredje gang siden hun startede i skole. Det er skide-hamrende-møg-irriterende. Så er det sagt.
Jeg har en mistanke om at de sidste to gange, stammer lusene fra en legekammerat her på vejen. For de er nemlig kommet i forbindelse med at hun har leget med hende.
Så vi må på den igen. Luseshampoo og kæmning. Det er efterhånden fristende at klippe hende korthåret. Så er vi da ude over alt det "sjov".
Jeg HADER simpelthen lus. Det hele kribler og krabler på mig i lang tid. Heldigvis er jeg ikke hjemme imorgen, så manden må bide i det sure æble og kæmme Emma. Det skal gøres, hellere før end siden.
Emma tager det heldigvis i stiv arm. Hun ved at hun skal have det stinkende shampoo i håret i et stykke tid, og at hun bagefter skal kæmmes en del gange over nogle dage. Sådan er det bare at have lus, og det skal ikke diskuteres.
Men det er fandme pisse-træls, er det!
En druknet mus
Selvom det kun støvregner, så kan man godt nok blive pladder-våd alligevel.
Har lige været ude at gå en tur, og fik selvfølgelig regnen liiige ind i krydderen. Fy-da-føj.
Hygge for alle pengene
Strikkeaftenen i aftes gik over al forventning. 15 damer samlet i en lille forretning fyldt med garn fra gulv til loft.
Snakken gik lystigt på kryds og tværs. Der gik næsten 2 timer før jeg havde bestemt mig for, hvad det næste projekt skulle være. Det bliver en lille hurtig ting, nemlig et halstørklæde i samme mønster som trøjen jeg lige har strikket.
Jeg havde taget trøjen på i aftenens anledning. Det skulle jeg nok aldrig have gjort, for den blev kommenteret fra vi kom til vi gik. Alles øjne var rettet på mig og min trøje (og jeg kan ikke fordrage det). Alle roste den og ville gerne have at vide hvor jeg havde opskriften fra, og om de måtte få den.
Der var stor stemning for at der bliver startet en strikkecafe op her i byen. Det er mange år siden der sidst har været et sted man kunne samles én gang i ugen og strikke et par timer. Men spørgsmålet er bare...hvor skal man finde lokaler til det? Det skal jo helst ikke koste noget. Mon man kan låne et lokale på biblioteket? Og er det ikke bedst at der er strikkecafe om lørdagen, så alle dem der arbejder til daglig også kan komme med? Der er så mange ubesvarede spørgsmål, og jeg ved ikke hvor jeg skal finde svarene. Er det noget du - som læser dette - kender noget til?
Strikkeaften
I aften skal jeg ned til den lokale garnpusher, for de afholder strikkeaften, og måske kan jeg finde mit næste strikke-projekt. Hvem ved...
Jeg glæder mig, for det er altid vildt hyggeligt dernede. Selvom man ikke kender de andre, så går snakken let og ubesværet på kryds og tværs af generationer. Jeg nyder at lytte til de ældre - må jeg nok hellere kalde dem -, og måske få lidt tips og tricks om strikning, men også høre lidt om deres livserfaringer.
Det minder mig meget om vores gamle nabokone derhjemme, hvor jeg voksede op. Det var hende der i sin tid (for mange mange år siden) lærte mig at strikke og hækle. Jeg husker hende som tålmodigheden selv, og der var ingen grænser for hvad vi (søster og jeg) måtte. Hun er en af de bedste minder jeg har fra min barndom.
Nå, men "bottom line" er, at strikkepindene er ved at blive kolde. Der skal nye masker på dem, for jeg er rastløs. Jeg skal strikke, skal jeg. ;o)
Se lige her!
Her er så beviset...
Jeg er glad for at jeg ikke strikkede den en str. større, for jeg har fået at vide at det færdige arbejde giver sig ved brug. Og jeg gider ikke have en trøje der til sidst er ALT for stor. Så jeg er godt tilfreds. Den passer uden at være for stram.
Nu er problemet bare...hvad skal jeg nu strikke?
Jeg bider negle...
...af frygt for at én af vores elskede genboer på vejen er død. Der bliver flaget på halv i deres have, og jeg bryder mig bestemt ikke om det.
De er oppe i årene, friske og rørige og altid parat til en sludder for en sladder. De leger sågar "julemand" for tøserne. De behandler vores piger som var de deres egne børnebørn.
Nu beder jeg en bøn eller to eller mange til Vorherre om, at der ikke er sket dem noget. At det "bare" er én i deres familie der har forladt denne verden. Åh, kære Gud, jeg be'r dig...
En favorit, tror jeg!
NU ER TRØJEN SGI FÆRDIG. Jeg mangler at få købt og monteret fire knapper, men det bliver ordnet i formiddag.
Jeg har allerede prøvet den. :oD Jeg er sikker på det bliver en yndling. Faktisk så meget, at jeg overvejer om jeg skal strikke én mere i en anden farve. Når jeg tænker tilbage på projektet, så synes jeg ikke det var så svært at strikke trøjen. Det er gået over al forventning. Ingen nævneværdige problemer.
Uuh, hvor jeg bobler af stolthed indeni, men jeg er "desværre" så beskeden, at det ikke kommer til udtryk fysisk eller verbalt. Men jeg ER stolt. Hold kaje, hvor var det godt jeg gik igang med den trøje (som næsten virkede helt uoverskuelig).
"...jeg er så glad for min trøje..."
Det kribler i mine fingre
NU er det ene ærme færdig. :oD Jeg jubler helt vildt indeni.
Trøjen ligger lige så tålmodigt og venter på det sidste ærme og på at blive syet sammen. Alle de løse ender er syet. Det gør jeg altid løbende, for det er dødens pølse at gøre det til allersidst.
Jeg glæder mig som et lille barn til at se det færdige resultat. :o) Og ikke mindst prøve den. ;o)
Jeg er (snart) fæærdiiig...
Trøjen er meget snart færdig. Det første ærme nærmer sig den passende længde. De er hurtigt strikkede, ærmerne, for de skal nemlig ikke være så lange. :o)
Jeg glæder mig til at tage nogle billeder af det færdige resultat, så I kan se den. :o)
Hyggeligt efterår
Det bliver godt nok tidligt mørkt nu. Stearinlysene er tændt rundt omkring i stuen. Jeg hygger mig gevaldigt med strikketøj, mens der kommer gnitrende lyde fra flammerne i brændeovnen.
Dét her er hygge, hvis du spørger mig. Håber din lørdag aften er lige så hyggelig. :o)
Uh, jeg glæder mig...
I morgen 8 dage, så skal jeg til Fredericia og se på alverdens forskellige håndarbejder. Jeg skal pille, rode og rage ved det hele. :o) Og jeg glæder mig som et lille barn.
Og mon ikke der kommer en sending garn med hjem? Og strikkepinde? Og en bunke forskellige visitkort fra spændende butikker/forhandlere.
Ungerne skal snart over til Bedste, og så tror jeg huset står for skud. Jeg vil støvsuge og tørret støv af, og så vil jeg slappe af med god samvittighed resten af lørdagen.
Planlægning af min lørdag
Er begyndt at tænke over, hvad jeg skal fordrive min lørdag eftermiddag og -aften med. Bedste var nemlig så sød at spørge, om ungerne vil overnatte ovre ved hende fra lørdag til søndag (og selvfølgelig vil de dét).
Så jeg kan næsten ikke få hænderne ned af begejstring...jeg skal være uden unger og mand (som skal på job)...og jeg skal dælen-dytme nyde det i fulde drag.
Men hvordan? Og hvad skal jeg finde på til aftensmad til mig selv? Hvad gider jeg lave, og hvad gider jeg ikke lave? Skal jeg lave tun-mousse? Eller nachos? Eller reje-cocktail med det hele? Eller...
Har du nogle gode idéer, du vil dele med mig?
Kan du hjælpe mig?
Jeg er jo dagplejer, og jeg mangler nogle forklæder til når de små skal male eller lege med ler eller lign. Men jeg kan ikke finde nogle i så små størrelser nogen steder.
Ved du hvor man kan købe dem? De mindste jeg har fundet er str. 2/3-7 år. Bliver de mon for store?
Kan du hjælpe?
En liflig duft af bagværk
Her er så resulsatet af bagningen.
Èt styk julekage med kakao-remonce og en omgang kardemomme-boller. Vores tænder løber i vand. :o)
Håber din torsdag dufter lige så godt som min. ;o)
Gå så væk regn!
Jeg skulle lige til at sætte vores navne på den nye postkasse på matriklen, men så syntes Vorherre at regnen skulle sile ned. Øv, altså!
Det har regnet nok de sidste par dage. Jeg synes det bliver dødkedeligt i længden, at sidde indendøre og lave ikke en skid. Jeg er mere et "ude-menneske" end et "inde/hjemme-menneske". Jeg elsker at komme ud og omkring. Få noget på opleveren eller besøge folk jeg har kær.
Det kan da være hyggeligt nok med en inde-dag, men sgu ikke flere dage i træk. Jeg bliver idiot af det.
Får pludselig en idé...måske skal der bages boller i dag (vel at mærke kardemomme-boller). Måske endda serveret med varm kakao til. Måske... ;o)
Byen fejrer rejsegilde
Der er flere butikker i byen, der fejrer rejsegilde i disse dage. Rejsegilde fordi Peter Schaufuss rejser sin vej.
Både bageren og værtshuset har slået sig sammen om at fejre afrejsen med gratis øl/vand og rundstykker i morgen formiddag. De håber endda at Peter him-self møder op. ;o)
Jeg tror ikke Hr. Schaufuss er i tvivl om, at vi ikke bryder os om ham, og at vi er taknemmelige for hans farvel til Holstebro. Gid han aldrig sætter sine ben her igen.
Åh, ham Ole...
Har lige set portræt-programmet om Ole Henriksen.
Jeg har den største sympati og respekt for dén mand. Jeg tager hatten af for hans kamp for at blive accepteret og vel-lidt. Jeg tager hatten af for hans positive sind trods en masse modgang.
Hvem der bare kunne møde ham en dag, trykke hans hånd (måske endda få et kindkys af ham) og suuuge al den positive energi til sig, som det overhovedet er muligt.
Det kan godt være der er mange, der ikke kan fordrage Ole Henriksen.... Det kan godt være der er mange, der får myrekryb af hans måde at tale på... Det kan godt være der er mange, der synes hans postitve sind virker "falsk", for der er da ingen der kan være SÅ glad hele tiden...
...Men jeg kan nu godt lide ham. Han gør mig så glad, ham Ole. :o)
Der er noget om ordsproget; "smil til verden, og den smiler til dig". :o) SMIL!
Ingen æblekage?
Emma kom hjem fra legekammeraten på vejen, medbringende to poser fyldt med friskplukkede æbler samt en ordre på IKKE at lave æblekage af dem.
Øv, siger jeg bare. :o( Hvad skal jeg så lave af dem? Jeg tror nu nok jeg laver æblegrød af en del af dem alligevel, for vi får ikke spist alle de sure æbler inden de er dårlige.
Det er så hyggeligt at lave æblegrød, og det dufter vidunderligt. :o)
Hvem sagde 7-års krise?
I dag for nøjagtigt 7 år siden blev manden og jeg gift i Danmarks mindste kirke, Venø Kirke.
Vi skruer tankerne tilbage til dengang, og snakker om at "nu" sad jeg og fik ordnet hår eller make-up. Og "nu" kørte vi til fotograf eller "nu" kørte vi i den fede limousine til kirken, osv osv. Det er sjovt at tænke tilbage.
Vores tanker går da også på den såkaldte 7-års krise. Vi kender ikke til den. Der er op-ture og ned-ture i ethvert ægteskab, og vi har dem også, men det er ikke i nærheden af at være en krise.
Og vi har stadig vores første skænderi tilgode. Tænk sig at have været gift i 7 år uden at skændes. Vildt, hva'? ;o) Vi har diskuteret, men det har aldrig udviklet sig til et skænderi.
Og tænk sig...vi er over halvvejs til kobberbryllup. Jeg får helt sved på panden, bare ved tanken. ;o)
God mandag d. 13. oktober. :o)
Tillykke tillykke tillykke
"I dag er det Simones fødselsdag, hurra, hurra, hurra..."
18 år. Ung, smuk og dejlig. :o)
Hjertelig tillykke, søde!
Stille og rolig lørdag
Dagen har været dejlig stille og rolig. Ingen stress og jag. Ingenting der bare SKAL ordnes inden mandag morgen. Og vi nyder det. Vi kan også mærke det på ungerne, der bare tuller rundt og leger, enten sammen eller hver for sig. Det er sg* så hyggeligt. :o)
Vi har fået købt gaven til søsters store pige, der fylder 18 i morgen. Hvad giver man lige en pige med sin helt egen mening om tingene, og som lige er flyttet i egen lejlighed? Jeg tror vi har ramt rigtigt i vores valg af gave til hende. (Af gode grunde kan jeg jo ikke lige fortælle hvad det er...) ;o)
Vi har lige spist lidt frokost. En pludselig indskydelse gjorde, at det blev sildemad med karrysalat og hårdkogte æg. Noget som vi ellers kun får én gang om året, nemlig til jul.
Emma sidder midt på gulvet og lægger en 7-kabale. Sofaen er sprunget på mandens ryg, og jeg har lyst til at købe en masse snolder og sætte en børnefilm på DVD'en, og hygge igennem med unger og mand og hele baduljen.
Af én eller anden grund emmer dagen i dag af ro og overskud og afslapning. En rigtig dejlig start på ferien. :o) Håber din dag bliver lige så god som min. ;o)
Uha, det er tæt på nu
1 1/2 time tilbage...så er det ferie. Ih, hvor skal vi nyde det. :o) Også selvom vejret måske ikke er med os.
I aften skal vi have indbagt mørbrad, ligesom for at fejre feriens begyndelse. Mums, hvor jeg glæder mig. :o)
De nye Bindeez
Hvordan kan de komme i tanke om at fortsætte produktionen af de små perler med lim på?
Jeg ved godt, at der er tilsat et bittert smagsstof, så ungerne forhåbentlig ikke er interesserede i at spise dem, men jeg tænker bare... Der er allerede ét barn, der har været døden nær på grund af perlerne. Hvorfor så tage chancen igen?
Emma var vild med at lege med perlerne i sin tid, men vi smed hele baduljen ud, da det frygtelige skete med den lille pige. Vi ville ikke risikere noget med vores unger.
Og nu er de her så igen. Og jeg er helt sikker på, at vi skal igennem turen én gang til med, hvorfor hun ikke må få dem igen. Jeg tror altså ikke mine unger kunne komme i tanke om at putte perlerne i munden, men tanken om at det kan ske og om konsekvenserne af det... Det giver mig kuldegysninger.
Men er det kun mig der er så zippet?
Til alle kvinder
Jeg kan kun henvise til min søsters blog. Hvor er det dog rigtigt.
Og tænk lige lidt over det, kvinder.
Vi tæller stadig ned
Nu er endnu en dag snart gået...arbejdsmæssigt i hvert fald. ;o)
Og så er der KUN 1 -EEN- dag tilbage, så er det ferie. Jubiii!!!
Trøje-status: Er snart færdig med ryg-stykket. :o)
Vi tæller ned
2 dage tilbage...Så skal der holdes ferie for alle pengene. :o)
Strikketøjet kalder. Det går støt fremad. Er i gang med ryggen, og det keder mig ikke endnu. Et godt tegn. :o)
Ferie inden længe
Snart...så har jeg ferie. Og jeg glæder mig. Jeg trænger. Trænger til at holde fri fra arbejde, unger og spekulationer. Trænger til at koble fra.
Måske skal Olsen-banditterne overnatte hos Bedstemor (hvis hun har overskuddet), så manden og jeg kan være os selv for en stund.
Bryllupsdagen nærmer sig også. Det har været 7 begivenhedsrige år. Alt fra glæder til sorger og pludselig går det op for mig, at vi har haft 5 biler på 7 år. Nej, hvor vildt. ;o)
Vi kommer nok ikke afsted med Hobby'en i efterårsferien. Der er så meget der skal gøres og laves på matriklen, så jeg tror "kun" det bliver til dags-ture rundt omkring, men det kan også være hyggeligt. Nu må vi se, hvad vi finder på.
Min far er tilbage!
Har lige besøgt far hjemme hos HAM SELV. Og hvor var det fedt...Ja, jeg mener FEDT at se ham i sine vante omgivelser. Han tog imod os nøjagtigt som han altid har gjort, og viste ungerne hen til slikskuffen, hvor poserne har ventet i flere uger.
Han kan lave kaffe. Noget som han ikke kunne for tre-fire uger siden. Han smiler og griner. Noget som han ikke har gjort i flere uger.
Vi kan mærke på ham, at han er sprudlende lykkelig over at være blevet løsladt. Han følte det som at være i et spjæld (som han selv kaldte det).
Og da vi kørte derfra, opdagede han selvfølgelig bulen/skrammen på vores bil. Shit. Han reagerede fuldstændigt som før. Han var næsten ved at falde om, for det gør SÅ ondt på ham og hans pengepung, når en ny bil får en bule. Vi har en forsikring mod det, så det kommer ikke til at koste os en rød reje at få det repareret.
Men hooold da op, hvor er vi glade for at han kom hjem. Det kan simpelthen ikke beskrives med ord. Alle de ting han sagde og gjorde dengang, før blodproppen, tog vi for givet, men NU...nu værdsætter vi hvert eneste sekund, hver eneste lille ting han gør eller kan huske. Det er guld værd... Nej, det er uvurderligt. Simpelthen.
Fars HJEMrejse
Mødet gik over al forventning. 9 mennesker var samlet for at tage en beslutning om fars nærmeste fremtid.
Og den blev taget, enstemmigt. Far skal hjem i dag. Jeg har aldrig set så lykkelig en mand. Jeg har aldrig set så lettet en mand, og jeg har aldrig set ham græde så meget. Han kunne virkelig få vandet til at stige i mine øjne.
Vi var alle lettede, og vi var alle - familie såvel som læge, sygeplejerske og ergoterapeut - enige om, at det er og bliver det bedste for far, at han kommer hjem. Helt hjem.
Deres prognose for hans bedring...de mener den er rimelig god. Han skal nok komme efter det, men det kan tage halve og hele år. Det er også okay, for det er jo ikke som at knipse med fingrene. Ting tager tid, og lange tid tager lang tid (som vi plejer at sige). :o)
Og èn ting er sikker... Vi står edderma'me sammen som familie. Vores sammenhold er der ingen der kan rokke med, og vi støtter far så meget vi overhovedet kan. Det tror jeg også godt han ved.
Nu føler jeg pludselig, at frikadeller til aftensmad ikke er godt nok. Dét her, dét skal sg* fejres. Lige hvordan ved jeg ikke, men mon ikke jeg kommer på noget. ;o)
Go' tidlig morgen
Dagen startede for, mit vedkommende, for lang tid siden.
Kl. 04.30 stod jeg op sammen med manden, der skulle tidligere på arbejde i dag.
Kl. 04.45 smurte jeg ungernes madpakker, som jeg ikke kunne smørre i aftes, fordi der var én der havde glemt at tage rugbrød op af fryseren.
Kl. 05.00 gik jeg i bad og fik gjort mig klar til at kunne bevæge mig ude i den civiliserede verden, blandt andre mennesker.
Ungerne har spist morgenmad nu, og inden længe kører vi til hhv børnehaven og fritteren. Det har været en dejlig stille og fredelig morgen. Sådan er det nu hver morgen, men da jeg står alene med det hele denne morgen, sætter jeg større pris på det. :o)
Kan du have en god dag. :o)
Jeg bobler af fryd
Hvor er vejret dog vidunderligt i dag. Jeg kan ikke helt bestemme, om det er forårsagtigt eller efterårsagtigt. Bladenes skønne gyldne og røde farver fortæller mig, at det er efterår, men solens varme stråler fortæller mig, at det burde være forår.
Jeg elsker at gå ude i naturen når vejret er så skønt. Jeg bliver så glad indeni, helt ind til benet.
Nu håber jeg bare det dejlige vejr fortsætter i morgen, for der har jeg fri. Vi er indkaldt til pårørende-samtale hos far i Lemvig. Det er spændende at høre, hvad de mener om hans "tilstand", og om hvornår han kan komme hjem. Jeg synes nu selv jeg tager det helt roligt. Kommer tid, kommer råd...
Jeg undrer mig endnu en gang
Når jeg bevæger mig udendørs i skumringen, så kan jeg ikke lade være med at lade blikket falde in ad vinduerne hos andre mennersker. Ikke forstået sådan, at jeg står stille og lurer. Jeg sluger bare alt hvad mine øjne ser idét jeg går forbi. Og helt ærligt, hvem gør ikke dét?
Nå, men så er det jeg ikke kan forstå... Hvordan kan det være, at alle andre folk bor meget hyggeligere end jeg gør? Hvorfor ser det mere hyggeligt ud hos andre end hos én selv? Og hvorfor tror man, at andre er meget bedre til at sidde og hygge sig inde i en dejlig varm stue med stearinlys og varm kakao, end man selv er? Er jeg den eneste der er en skovl til at rå-hygge mig? Er jeg den eneste der har en kedelig stue, der ikke ligefrem emmer af masser af hygge (hvis jeg altså selv skal sige det)?
Ja, jeg undrer mig bare...men hvis du har det lige sådan, så sig endelig til.:o) Om ikke andet, så er vi da to... ;o)
Hobbymesse
Jeg SKAL bare til hobbymesse i Fredericia den sidste weekend i oktober. Jeg SKAL derned. Simpelthen...jeg SKAL derned, koste hvad det vil, jeg SKAL derned.
Der vildt mange udstillere/stande, og jeg glæder mig helt vild. Manden er advaret om, at det kommer til at koste, og det er der bare ikke noget at gøre ved. Sådan er det bare. Jeg har en del at indhente, da jeg har misset de sidste hobbymesser i Viborg.
Så Fredericia...here I come...! ;oD
Æbletærte og æblekage
Genboen var så sød at komme med to poser fyldt med æbler. Nogle sure af slagsen, og hvad bruger man sådanne æbler til... Jeg kan ikke komme på andet end æbletærte og manden insisterede på æblekage, så det måtte jeg selvfølgelig bare lave.
Her er resultatet. To tærter og hjemmelavet æblemos og rasp til æblekagen. Vi glæder os til at smage det med flødeskum og cremefraiche. :o)
God lørda'da'da'!
Blomster og strik
Da manden kom hjem, var jeg så heldig at få en flot buket blomster af ham. :o) Jeg elsker blomster...bare de ikke er gule, orange og brune.
Jeg vil jo gerne dele synet af buketten med jer, og øjnede chancen for også at få strikketøjet med på billedet. Skal jeg være helt ærlig (og skide Janteloven et langt stykke), så er jeg stolt af begge dele. :o)
God fredag aften, og snart skal vi se Vild med Dans. Hvem mon ryger hjem?
Mønster-strik
Jeg tror sg* det lykkes at strikke trøjen til mig selv.
Mønsteret er faldet mig meget lettere end jeg havde regnet med, og lige nu kører det bare derud ad. Inden længe skal jeg tage ind til ærmegab.
Så hvis jeg er heldig, tror jeg trøjen er færdig inden jul. Det ville da være dejligt. :o)
Frugtsalat
Nu vil jeg sætte mig i de bløde møbler og nyde noget frugtsalat, lavet på den sunde måde med Cheasy vanille-yoghurt. Mums. :o)
Jeg er skrøbelig i dag
Mit korthus vakler meget i dag. Jeg er træt som et ondt år på trods af, at jeg gik i seng til sædvanlig tid og har sovet hele natten. Følelserne sidder udenpå tøjet, og jeg har svært ved at hænge sammen.
Det hele stammer højst sandsynligt fra besøget hos far i går. Ikke at det går ned ad bakke, for det gør det bestemt ikke, tværtimod. Men ét eller andet sted (ubevidst) gør det bare så nederdrægtigt ondt at se sin far, der ligner sig selv udenpå, men som ind imellem ikke er sig selv indeni. Det gør så ondt at se ham kludre rundt i samtaler, rive vigtige papirer i stykker og smide alt ud. Det ligner slet ikke ham.
Jeg glæder mig til pårørende-samtalen, som nok bliver holdt i næste uge. Der skal vi (tror ikke far skal med) snakke med alle dem, der er tilknyttet far i det daglige, lige fra talepædagog til ergoterapeut og kontaktperson. Vi skal høre om hans genoptræning og hans "chancer" for at komme hjem. Jeg glæder mig til at høre, hvad de mener og vurderer, set med deres professionelle øjne. Og vi får mulighed for at spørge ind til en masse ting, som vi ikke har en chance for at få noget at vide om, fordi de er taget hjem når vi besøger far. Og far kan ikke huske det, hvis man spørger ham.
Selvom jeg er skrøbelig i dag, så tror jeg alligevel på, at han nok skal blive mere sig selv med tiden, end han er idag. Jeg har ikke opgivet håbet.
P.S. Ved godt jeg før har skrevet, at jeg ikke gider tærske langhalm på fars sygdom, men alt dette pressede på og skulle bare ud.
Dét ku' jeg godt bruge
Får en pludselig trang til lidt sjæle-pleje. Jeg ville give guld for at kunne gå en tur på stranden på Venø. (Se top-banner)
Jeg trænger efterhånden til at koble fra, helt fra. Død, sygdom og skudder mudder i alting er ved at drive mig til vanvid. Jeg trænger til en OFF-weekend, hive stikket ud og drive og dase og slappe af og ikke bekymre mig.
Hvor ville det være dejligt... Men tiden og evt. pengene skal jo også være der. :o(
Det vil vise sig
I aften vil manden og jeg besøge far på rehab. Jeg synes efterhånden det er svært at se en markant forandring fra gang til gang. Det er bitte bitte små fremskridt, og sommetider tror jeg det er noget jeg bilder mig selv ind.
Vi besøger ham to gange om ugen og jeg har det fint med det. Jeg har affundet mig med, at far er dernede og at det er hans "hjem" et stykke tid endnu.
Jeg tænker ikke på ham så meget mere. Før var han i mine tanker konstant, og jeg havde ondt af, at han skulle være et fremmed sted blandt fremmede mennesker. Sådan har jeg det ikke mere, og det er en hel befrielse. En befrielse at han ikke overskygger alle mine tanker hele tiden. Jeg havde jo kun fred om natten.
Det har været en belastning, og derfor er jeg heller ikke klar til at udlevere mit telefonnummer til ham. Jeg ved, at min søster har givet ham sit tlf.nr, og det er da dejligt at de nyder at sludre et par gange i løbet af dagen, men jeg har det bare bedst uden. Det er ikke noget jeg vil undskylde. Jeg kan bare ikke kapere ret meget mere lige nu.
