Intet nyt er godt nyt, eller hvad...?
Jeg ved stadig ikke om jeg er købt eller solgt, skidt eller kanel.
Jeg har ikke haft det så dårligt i 100 år. Kan slet ikke beskrive hvor dårligt jeg har det.
Jeg sover næsten ikke om natten. Jeg har tynd mave, kvalme og opkastningsfornemmelser, hovedpine og manglende appetit. Mit hjerte kaloperer konstant, specielt når telefonen ringer. Jeg græder over det mindste og har slet ikke overblik over noget som helst.
Kort sagt, så er jeg et omvandrende nervevrag, der er på vippen til at bryde helt sammen. Jeg kan snart ikke klare mere.
Hyg'lig lille fætter
Hvor er det dejligt at have en kat der fornemmer når man er alene. Så kommer han og putter i éns skød eller ligger helt tæt op ad én. Eller han lægger sig i fodenden af éns dyne, og hvis man så vågner om natten, så er det bare at stikke foden udenfor dynen og snige den ind på den dejlig varme katte-mave. Og så spinder han bare, den gamle jas.
Han er sg* dejlig hvis jeg selv skal sige det. Og han bliver mere og mere dejlig jo ældre han bliver. Skønne misse-mis....
Kom hid Tandfe!
Så kom den store dag i Laura's liv, hvor hun tabte den allerførste mælketand. Og hold da op, hvor er hun vokset siden i morges, hvor tanden stadig sad fast i munden.
Så må vi jo håbe at tandfeen aflægger hende et besøg i nat. ;o)
Købt eller solgt, inde eller ude?
Ja, spørgsmålene er mange i disse dage. Og jeg har ikke fået svar på dem endnu. Det er ved at være ulideligt at gå rundt i uvished dag ud og dag ind.
Kom nu med dét svar. Har jeg fået kniven eller hva'?
Hvad nu hvis...?
Hvis nu fyresedlen dumper ind ad døren i morgen, hvad ville jeg så vælge at arbejde som?
Kan man ikke arbejde som strikker? ;o)
Svimmelhed igen igen
I dag er jeg atter ramt af en svimmelhed, der er møgirriterende. Der var intet fra morgenen af, hvor jeg tog ud for at handle stort ind. Men midt i hele fylde-vognen-med-varer kom den snigende. Jeg var sulten, havde et superlavt blodsukker niveau og ville bare hjem i en fart.
Morgenmaden blev næsten kastet ind i hovedet, og lynhurtigt steg mit blodsukker til et acceptabelt niveau. Jeg er nemlig livsfarlig at være i nærheden af når jeg er sulten. Jeg bliver noget så muggen og vranten, spydig og sprængfarlig når mit blodsukker er helt i kælderen.
Nå, men svimmelheden kom jeg altså ikke helt af med. Og jeg er nu engang ikke særlig god til at smide mig på sofaen og snuppe en morfar, selvom jeg godt ved at det kunne hjælpe lidt. Men så er det godt det er weekend, for så kan vi tage tingene lidt mere stille og roligt.
God lørdag til alle.
Stilhed
Ja, her er lidt stille for tiden. Der er så mange ting der skal ordnes, nu hvor hverdagen atter kører derudaf. Madpakkerne skal smøres, aftensmaden skal laves, det samme skal lektierne. Så er der pigernes fritidsaktiviter, der også skal passes.
Og oveni det hele er der et par bekymringer i luften, som også lige skal håndteres. Mere om det på et senere tidspunkt.
Et lille savn
Jeg har lige siddet og set "Uventet besøg". Jeg vidste godt det var en genudsendelse, for jeg så den også i tidernes morgen hvor den blev sendt første gang. Men min reaktion var den samme som dengang.
Jeg sad dér med tårer i øjnene, da Hannibal opdagede at det var hans mormor der stod og udførte tai chi, for derefter at falde den 82 år gamle kvinde om halsen. Hold fast hvor var det rørende.
Og nu sidder jeg her og ville ønske at det var mig der havde en mormor eller bedstemor, der betød så meget for mig. Og det gik faktisk også op for mig, at jeg slet ikke har nogen mormor eller bedstemor mere. Jeg bliver helt trist ved tanken, for jeg tror ikke jeg værdsatte dem nok mens de levede.
Inden for den nærmeste fremtid vil jeg gå en tur på kirkegården og lægge en buket blomster ved min barndoms-nabokones grav. Hun var som en rigtig bedstemor for mig. Hun havde en tålmodighed uden lige, og hun lærte mig mange kreative ting, og lod mig prøve mange forskellige håndarbejder. Hun lod mig gå rundt i sin minkpels (som hun faktisk lovede at jeg skulle arve) og pynte mig med sine regnbuefarvede glasperle-kæde og trippe rundt i små fjerbesatte slippers. Ja, og spise mig en mavepine til i sine hjemmelavede cookies, som vi i dag har døbt Mary-kager, skyllet ned med hjemmelavet solbærsaft, som var så sur at der skulle en teskefuld sukker i.
Jeg kunne blive ved og ved og ved... Hun var ganske enkelt fantastisk! Og jeg savner hende.
Jagten er gået ind
Bare rolig, vi er ikke jægere her i familien. Men vores jagt på billige flybilletter til Tyrkiet er gået ind. Vi damper af når sommeren også er dampet af her i lille Danmark.
Det skal blive så godt at komme til varmere himmelstrøg, og for pigerne bliver det første gang for alting. Første gang i en flyver, første gang til et land så langt væk hjemmefra og første gang vi holder ferie med denne ven af familien. Det bliver spændende, for os alle sammen.
Nåh ja, og så er Laura kommet en lille smule til skade i dag. Hun var uheldig at gå ind foran en pige der var i færd med at gynge. Det kostede en stor skramme og et potentielt blåt øje. Nu ligner hun noget der har fået bøllebank.
I sidste uge kom hun hjem med kæmpe skrammer på begge arme, en bule på størrelse med en golfbold i baghovedet og en dundrende hovedpine. Hun var faldet ned af en stige i et puderum.
Jeg tror sg* jeg pakker hende ind i bobleplast i morgen inden hun skal i skole... ;o)
Tid til spring og vand
Nu er det tid til at sende Emma til gymnastik, eller spring om I vil. På torsdag starter hun igen som en flyvende springpige. Det passer perfekt ind i vores planer, for hun har idræt i skolen om tirsdagen. Og hun er fuldstændig smadret hvis hun også skal "springe" i to timer om aftenen.
Jeg tror vi springer Laura's gymnastik over i år, for hun er lige startet i 0. klasse, og det kommer til at kræve meget af hende. Så er det bedre at hun bruger energien på skolen fremfor gymnastikken.
Planen er også, at pigerne skal gå til svømning. Det er bare så vigtigt at de lærer at svømme. Nu skal vi have snakket med Emma, så hun er med på idéen. Jeg er sikker på at Laura er helt med på noderne. Det plejer hun at være, den lille bølle. ;o)
